Uddrag fra
Et spor i Rusland
Af Gerd Rindel
En af mændene snakker med min mor om en hest med svag
benbygning. Imens kigger jeg på hende. Hun er lige så smuk, som jeg har
forestillet mig. Og alligevel helt anderledes. Hendes tøj ligner en slags
arbejdstøj. Jeg kan slet ikke mere se hende for mig til bal i lang silkekjole.
Og det kortklippede hår, der er begyndt at gråne, har overrasket mig.
Hun mærker mit blik og lader en hånd løbe gennem
håret, mens hun siger:
»En kvinde med langt hår har ingen bevægelsesfrihed.«
Så ler hun og giver mig et knus, og jeg bliver så glad.
Jeg føler mig lidt udenfor og smiler undskyldende.
Egentlig bliver jeg ked af det, for jeg har jo netop taget
min pæneste kjole på, fordi jeg skulle møde min mor.
»Vi skaffer noget tøj, du kan ride i,« siger Jelena
den Anden.
»Ride?«
»Det skal du hurtigt få lært. Er du måske ikke en
ægte Jelena?«
»Kun halvægte,« siger jeg og føler mig flov.
»Pjat! Du er ægte. Det andet hører fortiden til. Og
den slår vi en streg over. Hvad skal vi med den? Jelena Alexandrova og hendes
datter er frie kvinder, ikke også! Det eneste, vi bryder os om, er at flyve hen
over steppen på vores heste.<<
»Jamen, jeg er ikke helt sikker på, at det er noget
for mig.«
»Selvfølgelig er det det. Og du skal bare se mig til
væddeløbet i næste uge,« fortsætter Jelena den Anden. »Jeg vil vinde! Koste,
hvad det vil, så vil jeg vinde!«
Jeg sidder på den hårde træbænk og føler mig
skrækkelig tummelumsk. Alting går pludselig meget hurtigt, og jeg kan hverken
huske, hvem jeg er, eller hvad jeg vil.
»Åh, min træning!« udbryder Jelena den Anden og ser
på én af mændene. Jeg bliver nødt til at passe min træning. Kan du ikke køre
hende hjem? Hun bor hos Sofija.«
Manden nikker og rejser sig. Han ser ikke ud, som om
han har den fjerneste interesse i mig. Det har jeg heller ikke i ham. Men jeg
tror nok, at vi begge to er interesseret i min mor Jelena den Anden.
»Jeg skaffer en hest og henter dig i morgen,« råber
hun efter mig. »Og så skal vi to flyve over steppen, min egen lille datter.«
|
|
