En som Hodder

Af Bjarne Reuter

Hodder blinkede med øjnene og sad et øjeblik en smule blændet. Feens sidste ord hang endnu i værelset som et svagt ekko. Han kravlede ud af sengen og gik hen til vinduet, hvor han kiggede ud i finregnen, der i små, tøvende dråber trillede ned ad ruden. Natten var uendelig sort og helt uden måne. Stille var der i ejendommen. Hodder gik ud på gangen, hvor der altid brændte lys. Hvis han skulle op at tisse. Bagefter gik han ind på sin fars værelse og ind i stuen, hvor der også brændte lys. Hvis Hodder skulle få lyst til en natmad.

   Han ledte overalt, men feen var pist væk.

   Så gik han tilbage til sit værelse og trak en skuffe ud og fandt det brune stilehæfte, som var hans private dagbog. Han skrev: I nat kom der en fe. En lyshåret fe. Hodder var endnu ikke så sikker i håndskrift, at han bare kunne skrive, hvad han havde lyst til, og mange af de små bogstaver voldte ham stadig problemer. Feen var meget sød og venlig og sagde, jeg var valgt ud.

   Normalt blev Hodder ellers aldrig valgt ud, men mere fra. Når de skulle vælge hold på skolen eller når der var frit valg til sidekammerat. Så var det altid et spørgsmål, hvem der blev den uheldige, som stod tilbage med Hodder. Ganske tit blev det en pige ved navn Kamma Gudmansdottir. Hun var fra Island og havde meget store fødder og nogle underlige spisevaner.

   Så hænger du på den igen, Kamma Gudmansdottir, sagde Hodder.

   Ja, sagde hun, - jeg er født under en uheldig stjerne.

   Og jeg er født på Rigshospitalet, svarede Hodder.

   Nu skrev han:

   Det er måske bare en fejl, men feen sagde, jeg skulle frelse verden. Verden er jo meget stor. Større end Danmark. Den går helt ud til Afrika. Alt det skal jeg frelse. Derfor går jeg nu i bad.

   Hodder lukkede stilehæftet og trak sin pyjamas af, foldede den sammen og lagde den ned under hovedpuden, som man gør det på hoteller. Han og faderen havde engang været på hotel i Jylland og det havde været så pragtfuldt, at de blev på værelset i to dage.

   Hvilken nydelse, sagde faderen og så ud i Herning.

   Ja, det er livet svarede Hodder fra badekarret.

   Sådan lever filmstjerner. Var det ikke noget for dig, Hodder, at blive filmstjerne?

   Jeg har overvejet det, jeg tror virkelig, at filmstjerner tjener kassen.

   Faderen nikkede. – Enten filmstjerne eller noget inden for vvs, sagde han.