Busters verden

Af Bjarne Reuter

Det hele startede, da de opdagede, at han havde et viskestykke med i stedet for et håndklæde.

   De havde stået nede i omklædningsrummet efter gymnastiktimen, hvor han oven i købet havde brændt to straffespark og ramt Olsen i mellemgulvet, så hans fløjte skvattede ned på gulvet.

   - Sig mig engang, står klovnen ikke der og dummer sig med et viskebørge, skreg Helge og fik resten af de dampende drengekroppe til at hoppe og ryste.

   - Et viskestykke, et vaskeægte viskestykke, hylede Esben, og svansede højrøvet forbi Buster med sit frottéhåndklæde, der nu var snoet i en fugtig slynge.

   - Vores håndklæder var til vask, råbte Buster og ignorerede klassekammeraterne, ligesom han havde ignoreret dem, da de faldt over hans brune gummisko og de oversavede fløjlsbukser.

   - Ti øre for Busten jordslåede underhyl, skreg Helge og holdt de halvhvide op i to stive fingre.

   Den ellevilde jubel sprang sig stakåndet fra de hårde fliser til den dirrende gåsehud på de bare kroppe.

   - Giv mig dem dit slimede, stridhårede hængebugsvin, spyttede Buster og langede ud efter underbukserne.

   - Se ham, se ham, skreg Esben og daskede Buster over enden med sit håndklæde.

   I løbet af to minutter var alt Busters tøj samlet i een stor bylt, der fløj fra mand til mand, og medens byltens ejermand løb fra den ene til den anden, blev de andre bare mere og mere påklædte, så hans egen nøgenhed blev mere og mere pinlig.

   - Kom så med mit tøj, råbte han, jeg skidefryser.

   - Se hvor pjorten hopper på ham, kaglede Stig-Ole og klemte sig frydefuld op i et hjørne.

   - Hold kæft Stig-Ole, frådede Buster, vent bare til jeg får fat i dig, så skal jeg satme rive vorten af ved roden.

   De andre hylede af grin.

   - Må vi se Orangutangen Bustermand, overdøvede Esben de andre, Orangutangen, så får du klunset.

   - Jajaja, råbte de andre.

   - Sværger du Esben, spurgte Buster, og så med store, runde øjne på den høje, slanke Esben, der stod med tøjbylten hævet over sit lyslokkede hoved.

   - Så skal det også være med viskelæder og hele lortet, skreg Helge og gøs allerede indvendig.

   - Nuller, råbte Buster, ikke viskelæderet, det tager sgu to dage at få de sidste stumper ud.

   Han vendte ryggen til dem.

   Esben kastede tøjet over til Helge.

   - Tjaehh, så må du jo gå op i klassen med din lyserøde mås, sukkede han.

   Buster fandt viskelæderet frem.

   Gjorde sig krum. Det var som groede armene ti centimeter længere ud. Benene sank i knæleddet, og inden nogen vidste af det, havde han skubbet det halvvåde hår op i en top, og med en hurtig bevægelse var de to stykker viskelæder sat på plads foran gummerne i over- og undermund.

   Forvandlingen var sket så hurtigt, at selv om de fleste af klassekammeraterne havde set det ti gange før, så kom det hver gang bag på dem. For foran dem stod en lyslevende orangutang. Dampende, lyserød, brummende af indestængt raseri. Tossede Buster eksisterede ikke mere.

   Først gik dyret bare duknakket og armsvingende omkring. Gyngede gryntende i knagerne, medens det tilsyneladende var optaget af noget helt andet end de fnisende tilskuere. Men så brød helvede da endelig løs, for med et øredøvende brøl sprang aben i hovedet på Verner, der hvinende af oprigtig skræk, forsøgte at flygte ind under bruserne, da uhyret begyndte at plukke ham i håret. Og nu startede den vilde jagt, overalt var det langarmede monster, snart kradsede det een i ansigtet, snart rystede det to mand af ryggen, og ingen ønskede sig alt for tæt på, alligevel måtte afstanden til gyset ikke blive meget over en meter.

   Men præcis da aben havde fået den idé at stille sig op på en rullemåtte, hvor den skreg: Mig King Kong, mig ligne Olsen. . . «, kom gymnastiklærer Olsen ind i omklædningsrummet. Desværre stod aben, altså Buster, med ryggen til læreren, hvorfor han fortsatte, til trods for, at alle de andre drenge havde trukket skuffen indenbords.

   - Mig store abe, mig ha' hår på brystet, mig ha' skolens største tissemand mig hedde Abe Olsen ... mig ... mig ...

   Olsen og Buster så på hinanden. Så rettede Buster sig op.

   - Skal vi nu til det igen Buster, nikkede Olsen træt. Få så det viskelæder ud, og se så at komme i tøjet. I andre kan forsvinde.

   Olsen låste af ind til redskaberne, medens resten af drengene forsvandt skrigende op ad trapperne, Buster spyttede viskelæderstumper ud. Olsen så tavst på ham, så kom det:

   - Når engang du er færdig, så kom op og smæk døren efter dig. Du kan for øvrigt også godt svabre gulvet inde i bruseren.

   - Det var også mig ...

   - Rigtigt Buster O. Mortensen, rigtigt, hvad var det nu for et dyr du var sidste gang, lad mig nu se ...

   Olsen så tankefuldt op i loftet.

   - En hyæne, mumlede Buster.