Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links
Uddrag fra

Syv ægte æventyr

Af Flemming Quist Møller

Midt inde i skoven boede troldkællingen Grumla med sin mand, Grimbard, og deres atten, uartige troldunger.

   Troldunger skal være uartige. De skal jo vokse op og blive så farlige og skræmmende som muligt, så de kan holde menneskene væk fra deres huler og deres troldguld.

   Men atten vilde og uartige troldunger er svære at holde styr på. Så selv om Grumla var stor og stærk, havde hun rigeligt at gøre med at passe sin uregerlige børneflok.

   Hun fik ikke den mindste hjælp af sin mand. Grimbard var en lille strithåret gnavpot. Han brokkede sig altid over maden, men han gad ikke engang hente brænde til bålet.

   Han sov hele dagen, og om natten løb han rundt i skoven og brølede: “Bøh!” til ingen verdens nytte.

   Han var både dum, doven og smaddertarvelig, for han vækkede jo dyrene, så de ikke fik deres hårdt tiltrængte nattesøvn.

 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00