Uddrag fra
Miraklernes bog
Af Hanna Lützen
Året er 1178. munken Herbert fra cisterciensernes moderhus,
klostret i Clairvaux, er begyndt at skrive sin Liber Miraculorum, Miraklernes
bog. Den ærværdige, nu fratrådte, ærkebiskop af Lund, Eskil, bidrager til
Herberts værk. Eskil, den store grundlægger af cisterciensernes huse i
Skandinavien, kan fortælle om mange mærkelige tildragelser i sine klostre. Især
de danske huse, Tvis, Løgum, Holme, Vitskøl, Øm, Sorø og sidst men ikke mindst
Esrum, den første danske cistercienserstiftelse, gøres levende for Herberts
indre blik. Herberts pen og Eskils erindring skaber tilsammen de fantastiske
beretninger om, hvad Clairvauxmunkene så på deres poster i de barske, øde og
fremmede egne der for blot et århundrede tilbage hengav sig til tilbedelsen af
den frygtelige afgud Svantevit.
Eskil er nået
til sin mest rystende og ærefrygtindgydende erindring. Nu vil han fortælle
Herbert om Esrum kloster. Hans ’eget’ kloster der i 1151 blev bygget på den
jord, Erik Lam ved kongelig privilegium lod gå til Eskil. Hertil rejste Clairvauxmunkene
for at mødes med Eskils mænd og medvirke til genopbygningen af et forfaldent
benediktinerkloster, der lå lidt tilbagetrukket fra beboelse og farbare veje.
De franske brødre kom vandrende op gennem Europa og mærkede, hvordan klimaet,
som rejsen skred frem, blev barskere og menneskene mere barbariske. De gøs og
sendte længselsfulde tanker til moderhuset i Clairvaux, mens de indtrængende
bad Gud om styrke til at udføre deres tjeneste blandt primitive, beskidte
folkeslag, hvis stemmer lød som vilde dyrs galpen. Men Eskil tog godt imod de
mismodige brødre, og inden længe stod et færdigt hus med friske rydninger til
urtehaver og udgravninger, der snart skulle blive til nye brønde og
vandledninger. Beliggenheden i det nordlige Sjælland gjorde det muligt for
Eskil at fastholde sin bevågenhed for stedet. Afstanden fra Lund til Esrum var
ubetydelig, og ærkebispen kunne derfor på alle tider holde sig underrettet om
sin stiftelse. Han kom ofte cistercienserne til undsætning, når problemerne af
og til meldte sig. Cisterciensernes orden stod fra første færd Eskil nær, og
han tog sig altid tid til at gennemlæse klostrets annaler, når han kom på
besøg.
Herbert og Eskil
sidder sammen i Herberts arbejdsrum en vintermørk og råkold december aften. Den
lille celle henligger i tusmørke med det lune skær fra de tændte lys som en
beskyttende cirkel omkring de to gamle, hvidklædte brødre ved træpulten. Nu vil
Eskil begynde sin fortælling om underet i Esrum kloster. Det er historien om
både djævelens gerninger, og om miraklet der lader sig udføre gennem menneskets
flid, dygtighed og tro. Fortællingen om Krista.
|
|
