Uddrag fra
Gummi-Tarzan
Af Ole Lund Kirkegaard
En dag kom Ivan Olsens far – hr. Olsen – hjem med en bog
under armen.
Bogen hed Tarzan i urskoven.
Det var en meget spændende bog – så spændende, at hr. Olsen
helt glemte at drikke sin kaffe.
Så mens han læste, blev kaffen kold.
Nå.
Men bogen handlede om en mand, der hed Tarzan.
Tarzan boede ude i urskoven og var meget, meget
stærk.
Det stod der i bogen ‑ og det kunne man se på
billederne.
Som du kan se, så kunne Tarzan kravle rundt i træerne
Han kunne også tale med aberne på abesprog.
Derfor var han abernes konge.
Ja, det stod der: Abernes
konge.
Tarzan havde også en kæreste. Hun hed Jane og var
meget træt hele tiden.
"Bær mig, Tarzan," sagde hun.
Og det gjorde Tarzan så. Han slæbte rundt på sin
kæreste alle mulige steder i urskoven.
Men Tarzan kunne mere end det.
Han kunne slå krokodiller ihjel. Han brugte en masse
tid på at dræbe krokodiller i urskovens mudrede floder.
Ivan
Olsens far syntes, at Tarzan i urskoven var
en vidunderlig bog, og han syntes, at Tarzan var en vidunderlig mand.
Så da han havde læst bogen færdig, kaldte han på sin
søn, Ivan Olsen.
"Her," sagde han til Ivan og pegede på et
billede i bogen. ”Her skal du bare se et mandfolk."
Ivan kikkede på billedet.
Hvorfor sidder han oppe i et træ?" spurgte
Ivan, der aldrig havde set en voksen mand klatre i træer.
Fordi han er abernes konge," sagde hr. Olsen
og slog sig på brystet, så han kom til at hoste.
"Jamen," sagde Ivan. "Han har jo ingenting på.
Ikke andet end underbukser. Rigtige konger har tøj på."
"Bahh," sagde hans far. ,,Rigtige konger er
nogen vatnisser. Næhh, ham her, han er stærk og ædel og stor og smuk.”
"Han er lidt fed,” sagde Ivan Olsen.
”Nej,” råbte hans far og hamrede sin hånd ned i bogen.
”Han er stærk og sund.”
På næste side kan du se Ivan Olsens far hamre hånden
ned i bogen, og som du ser, ramte han Tarzan lige i skallen.
”Du godeste,” mumlede Ivan Olsens far forskrækket og
rejste sig op. ”Undskyld, hr. Tarzan.”
Men Tarzan lod til at være ligeglad.
Han hang bare i en gren og kikkede efter nogen
krokodiller, som han kunne slå ihjel.
”Hmm, nå…” sagde hr. Olsen og lukkede bogen
forsigtigt sin Tarzanbog. ”Det var altså Tarzan, abernes konge.”
”Og fed,” sagde Ivan. Hans far blev rød i hovedet af
vrede.
"Nej,” råbte han – men denne gang slog han ikke i
bogen.
"Tarzan er stor og ædel – og du, min søn – skal være
lige så stor og ædel som ham.”
"Fy, for pokker,” mumlede Ivan. ,,Hvordan bliver jeg
det?”
"Jahh,” sagde hans far og så lidt mere venlig ud.
,,Først må du lære at klatre i træer.”
"Det tør jeg ikke,” sagde Ivan. ,,Jeg falder ned og
får næseblod.”
Sludder,” sagde hans far. ,,Sådan en stor dreng som
dig skulle nok kunne lære at svinge sig fra gren til gren.”
"Ja, men jeg har overhovedet ikke lyst til at svinge
mig fra gren til gren," sagde Ivan Olsen. ,,Jeg har kun lyst til at være i
fred."
"Hæ" sagde hans far og så meget stolt ud. ,Det
er nu noget, som jeg bestemmer. For du er min dreng, og drenge skal gøre, som
deres far siger."
|
|
