Uddrag fra
Plus-Four og katten-skatten
Af Louis Jensen
Plus-Four lagde forskrækket den ene pote op på
kasketten. Han tænkte, at det var en farlig ide. Sådan var det jo nemlig tit:
At der var nogle heste på en gård, og nogen gange skulle de løbe om kap, og så
blev de stjålet af nogle meget farlige forbrydere, så de alligevel ikke kunne
nå at løbe om kap. Og så var det altid lige ved at gå grueligt galt.
Derfor stirrede han forskrækket på Katten-Skatten,
da hun foreslog, at de skulle lægge sig på lur og afsløre hestetyven.
,,Måske, begyndte han. Han ville sige, at
hestetyven sikkert var meget farlig. Måske var han oven i købet bevæbnet, og på
den måde ville det alt sammen være endnu farligere. Men så lod han alligevel
være.
Han syntes, det var flovt, fordi han ikke tid.
Han havde kasketten på. Og hvis han sagde det, så
risikerede han, at Katten-Skatten sagde, at så ville hun selv ligge på
lur. Og så ville hun sikkert forlange at få kasketten med.
Derfor fortsatte han: ,,Maske har
>Katten-Skatten så forundret på ham. ,,Ikke tid?
,,Jeg tænkte, sagde Plus-Four en smule
utilpas, ,,at han maske først skulle lave et vigtigere røveri. Måske ...
Han vidste ikke, hvad røveren ellers skulle røve, men så faldt det ham ind ,ir
foreslå, at han maske skulle røve en bank. Katten-Skatten slog begejstret
poterne sammen.
,,Selvfølgelig! sagde hun. ,Det gør han i
eftermiddag, og derfor kommer han først i aften og røver hesten.
,,Hesten? spurgte Plus-Four bekymret.
Det udviklede sig alt sammen i en uheldig retning.
Det ville blive endnu farligere, når det blev aften, og det blev mørkt. Men så
tænkte han, at hvis der ingen heste var, så kom der heller ingen røvere. Og da
han ikke kunne mindes, at han nogen sinde havde set en hest på en af markerne,
åndede han lettet op.
Katten-Skatten rynkede brynene.
Det var rigtigt. Der var jo ingen heste. Så lo hun og
skubbede til Plus-Four, der stadig havde den ægte detektivhat på. Hun tog
piben fra ham, stak den ind i sin egen mund og så snedig ud. Derefter tog hun
hatten og luppen fra ham.
Plus-Four ventede på, hvad hun ville sige.
,,Der er jo Madsens ko,; sagde hun snedigt.
,,Madsens ko?
Katten-Skatten nikkede og pegede med luppen
over mod Madsens gård. Derfra hvor de stod, kunne de se gårdens tag omme bag en
lille bakke og næsten skjult bag nogle store træer.
Katten-Skatten nikkede for sig selv og skubbede
den ægte hat med den dobbelte skygge højere op i panden.
Plus-Four forstod det ikke. Madsens ko var jo
ingen hest. Den lignede mere en ko, end de fleste køer Plus-Four havde
set og hørt om. Den var en meget ægte ko. Hesterøveren ville røve heste og ikke
køer.
,,Det er en ko,” sagde han.
,,Det er jo det, der er så smart!”
,,Smart?” spurgte Plus-Four usikkert.
Katten-Skatten nikkede og trak den ægte hat ned i
panden.
,,Hvorfor?” spurgte Plus-Four.
,,Fordi,” lo Katten-Skatten. ,,Så klæder vi den bare
ud, så den ligner en hest!”
|
|
