Uddrag fra
Slædehundene hyler
Af Charlotte Blay
Nu så hun de utydelige omrids af ruinerne fra de forladte huse. Fra denne side tegnede de sig svagt i sneen for foden af Tommelfingerfjeldet. Lige omme på den anden side lå bedstefarens hus af brædder og tørv. Det ville være ligesom at komme hjem, selvom bedstefaren ikke var der. Hun kiggede efter bjørnesporene, men nu var de ikke mere at se. Hun åndede lettet op.
I det samme gave hundene sig til at hyle og snerre som afsindige. En stor gullig skikkelse rejste sig ude til højre for dem. Nannavina så isbjørnen, der krængede mundlædret tilbage og blottede de lange gule tænder i et brøl.
Nannavina stivnede et par sekunder. Så fik hun gang i pisken og hendes råb gjaldede i det stivfrosne landskab.
Bjørnen uudstødt endnu et arrigt brøl og gav sig til at lunte efter dem i slædesporet. Det gjorde Nannavina panikslagen at mærke, hvordan bjørnen vandt ind på dem, selv om de strøg af sted i rasende fart.
|
|
