Uddrag fra
Vandpest
Af Merete Pryds Helle
En dag
Og dersom Rimfrosten farer op i luften, og ikke giver sig
ned paa Jorden, da kommer den gierne igien med Regn eller anden Fugtighed.
I søen foran huset er søgangen stærk. Grene fra elmetræerne
ved bredden hænger ud over vandet, og skummet fra bølgetoppene sprøjter på
elmetræets blade. Vandet i søen er brakvand. Saltet i vandet har bundfældet
sig, det hæver sig i buegange og piller på bunden af søen; igennem buerne
svømmer karper, uforstyrrede af vindens stød mod vandoverfladen. Ambrasekreter
fra små døde hvaler hænger i søen. Hvalerne ligger spredt ud over søen,
blærerne i deres indvolde svulmer op, blærerne fortrænger karperne, vandet,
saltet og bølgetoppene. Elmetræets bladmosaik hænger over en sø af oppustede
blærer. Blærerne afstødes fra hvalerne, der som boremuslinger vrider sig ned i
søbunden, der er skørnet af saltet. Hvalerne forsvinder ned i mudderet. De
læsrevne blærer svulmer til de brister; de afgiver ammoniak og
fordøjelsesvæske, og bladene og grenene på elmetræerne suger fordøjelsesvæsken
til sig og begynder at gære. De drypper råd ned på de bristede blærehinder.
Hinderne formerer sig, de dækker jorden, elmetræerne, markerne, haven foran
huset. Hinderne ligger og skvulper i morgenrøden. Solen bryder igennem skyerne
og opvarmer hinderne, som smelter og samler sig til mælkekirtler i skovbrynet.
Hvor søen lå, med stærk søgang under elmetræets hængende grene, vokser et
brombærkrat frem, det har allerede store blåsorte bær. Saften fra bærrene
driver ned over krattets torne og kviste. Fra tornene hænger frynsede
fjerdragter. Hen ad aften begynder fjerene at røre på sig de får næb og brustne
øjne, fødder og vinger, og ved hjælp af vingerne letter de fra brombærkrattet.
Over huset hænger en tæt sky af frynsede fugle.
Mellem brombærrene hænger størknede slimklumper, der under
et bygevejr fra fosforlignende skyer forpupper sig, og snart springer
guldsmede, snart spyfluer, i et virvar mellem hinanden. Da natten falder på,
pibler hvedeaks frem på markerne, med spredte valmueblomster og enkelte kornblomster.
Kornet har ligget som såsæd under den nu opløste hinde, og idet kornet vokser,
fortærer aksene brombærkrattet. Om morgenen kan Kate fra sit vindue se en
lysende kornmark med enkelte røde og blå afskygninger. Aksene står ret op og
ned i vinden.
|
|
