Uddrag fra
Risperdalsonetterne
Af Simon Grotrian
Min kuglepen flyver og taber en bombe
når skyerne river sig løs fra hinanden
opstandne glider, til kloden er hul.
Elskede ven, med vor fråde til strømperne
kigger vi opad
genert, som du blir
vil du trække i regnbuen
stikker du halsen igennem og redder
fra svuppende brønde de plagede
tordenen banker på døren
herhjemme i verden med rullestol, prisgivet dig.
Skibe er Vorherres sko
usynlig går han rundt i dém
vi klapper ad hans superstjernestøv.
|
|
