Uddrag fra
Ossians puls
Af Simon Grotrian
Til Jack Kampmann
Inden dybet åbner sig
og blotter søgræs, rogn og skibe
trykkes jeg mod bjerget bag os
mere bestandigt
end havet som tons.
Knyttede blæksprutter lægger en fjer
som grålige fingre tilbage i vandet
landsbyen sover på bunden
med flagrende hårpragt
du ruller din sten.
|
|
