Uddrag fra
Nord
Af Juliane Preisler
Der er så mange, mange rum
Men der er ét, hvor vi må mødes
Det er et vinterland og udenfor
Står kulden sitrende om murene
Og kaster lyset hvidt ind gennem
Ruderne så alle skikkelser
Blot bliver et mørke
Men dette ene mørke, i dét rum
Er dig, jeg kender dig på smag
Og lugt og toner som du altid
Bærer om dig, af aftenro
henover vandet
Vi støder næsten sammen
Og mundene er fugleungeåbne
Og øjnene er lukkede for alt
Som ikke mærkes gennem tungen
Og vi kan ikke skilles ad
Vi kunne aldrig skilles ad
Det bliver ved og ved, et stød
Af vinterlys og kropsmørke
Og vægge udenom, der kaster
Os tilbage mod hinanden
|
|
