Uddrag fra
Eventyr
Af Klaus Høeck
der var engang
en lille pige som
ville finde sig selv
”er du dér?” – råbte hun
inde i skoven hvor
hylden netop blomstrede som aldrig før
”er du her?” – råbte hun
ind i sit eget
hjerte ”er du dér?”
”er du her?” – gentog ek
koet og holdt hende for nar
så fik pigen den ide
at det måske var
hendes skygge der egent
lig var hende selv – den
fulgte hende jo hvor
hun gik og stod
længe betragtede pigen
sin skygge – men natten
kom uden stjerner
og hendes skygge for
svandt – og hun kunne jo
ikke kun være sig selv om dagen
men den lille pige gav
ikke op – hun
nåede til en skovsø
hvori hun spejlede sig
åh der var hun jo
der var hun jo virkelig selv – men
solen slukkede billedet
og vinden slet
tede det ud
så der kun blev skinnets
blege kniplinger tilbage
til sidst så pigen ind
i sin elskedes
øjne - derinde måtte
hun da findes mellem de
blå riddersporer
men hendes
elskede lukkede sine
øjne et kort øjeblik
og straks for
svandt hun mellem
andre drømme hun ikke
kendte og ikke kunne se
|
|
