Uddrag fra
Eventyr
Af Klaus Høeck
vi gik ind i den seksogtyvende salme
fordi dens tiende vers stod
skrevet på væggen i dét værelse hvor min mor
skulle dø - "gud hos dig er livets kilde"
stod der med guldbronce over døren
herinde hvor vinterskumringen og
hjerneblødningerne formørkede min mors sind
som alle børn havde også jeg på en vis
måde lært livet af min mor både
på eventyrenes godt og virkelighedens ondt
(på de eksalterede højdepunkter var det
omvendt) og nu gav hun mig den sidste lektion
der skulle gøre mig til mester: hun
demonstrerede dødens strenge orgasme for mig
dér lå hun i et endnu strengere cølibat
og lignede en nonne malet af en
ukendt flamsk renaissancekunstner mens
solen kastede sit vinterlys ind i
værelse nummer tohundredetreogtredive og
lyste det op i en sidste åbenbaring kla
rere end een af den hellige birgittas visioner
prinsen havde endelig vækket mim mor
af livets store søvn – han havde friet
til hende med en buket margueriter
og nu den trettende december i inde
værende år førte han hende til himlen i
en duft af clementinere som
den naturligste lucia-brud af verden
|
|
