Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links
Uddrag fra

Livet i troperne

Af Niels Frank

De piner mig, silkeskjorterne der hænger på den
gule stol i hans stue.
Hver skjorte del af en falsk åbenhed:
Knappet op og alligevel ses kun stolens lodrette
ribber.

Mens han bærer maden ind i flade gryder, falder
jeg ned i skjorternes verden.
Hvor meget jeg end sætter af og vil op, duver stof-
­fet hen over mig, aer mig frem til den rene ydmy-
­gelse.
Så tænk på noget andet, om mennesker bor bo ale-
­ne, mulige rettelser til det kommunistiske mani-
­fest, om karry mon er et blandingskrydderi.

Tænk på menneskets lod og om nogen overhove-
­det kan huske, hvori det består.
At være overladt til skjorter og gryder og fyldte
askebægre og læse dem nøje som var de horosko-
­per, himmellegemers stilling i et givet øjeblik.

Tænk på hvad de forudser: Dødsfald i familien, en
glad aften i byen med gode venner, utroskab,
pludselig rigdom.

Men ingenting er tænkeligt, eller alt er utænkeligt.
I stedet jager en tavshed mig, så jeg må råbe den
op, men den taler kun sit eget sprog, eller den taler
intet sprog.
Rettelse: Den jager ikke mig, jeg jager den.

Egentlig er vi jo nære venner, han og jeg, eller jeg
er ikke hans ven, men han er min:
Vi fortæller hinanden ingenting og om mulige ret-
­telser til ingenting, og det får os til at grine den
halve nat, men morgenen efter er så adspredt, så
grædefærdig.
Rettelse: Morgenen er ikke grædefærdig, vi er
ikke nære venner.

Men så, undervejs mod adspredelsen, rejser han
sig fra bordet og står model til min vildeste fantasi.
Hvor stirrende hans brystvorter er, melankolske!
Rettelse: Det er ikke min vildeste fantasi, bryst-
­vorterne er ikke stirrende.

Brystvorter. Himmellegemers stilling i et givet
øjeblik.
Horoskop: Egt. 'tidsbetragter'.
Tænk på om tiden indimellem står stille og betrag­-
ter sig selv, om det er menneskets lod at være offer
for det den ser.

Forudsigelserne vender sig hidsigt i mig, men jeg
er ikke en del af deres skaberi.
Og de er ikke en del af mit.
Men skjorterne, bliver ved med at ydmyge blikket.

Så forsvinder gryder og tallerkner og underlag fra
bordet, og jeg ser det er grønt, at jeg har været til
eksamen i selvkontrol.
Ikke bestået!
Seks fejltrin fører mig ud i livet.
 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00