Uddrag fra
Togplan for Otto
Af Henrik Bjelke
Da Otto som lille dreng en dag kom til at lukke sovekammerdøren op, så han
noget, han aldrig skulle have set. Edel havde været ved at skifte tøj. Hun
havde med ryggen til døren netop trukket underkjolen op over hovedet, havde
hægtet brystholderen og korsettet af og bøjet sig ned for at trække
underbukserne af. Hendes meget store bagdel var aldeles blottet, og Ottos alder
og legemshøjde medførte optisk, at han befandt sig i øjenhøjde med dette
vældige hvide flæsk, som han aldrig havde set upåklædt. Det var en stor, bleg ende med en hud, der havde
små hulninger overalt, og hvis balder var trykket sammen, så revnen dårligt nok
var en revne, men snarere en sitrende linje, der blot markerede en
adskillelse. Det, Otto så var nærmest en meget stor bold, der næsten fyldte
hele døråbningen, og bolden bares oppe af to solide sokler af lår og lægge, som
næsten også var ud i et stykke. Men når dette syn gjorde så stærkt indtryk på
drengen, var det fordi lyden af Edels stemme straks fortalte ham, hvor uendelig
vred hun var. ”Ud!”, ,”Hvad Satan ”Kan du så…”, ”Hvad bilder du dig ind…” Dette store, skælvende, lyse, bløde kød, disse hårde afvisende,
fordømmende ord. Det kunne Otto huske i årevis. Det var ikke blot det, at Edels
bagdel var stor, men Edel havde forgæves kæmpet en kamp mod denne fedme, i form
af kure, piller, diæter og nye skræddere og syersker. Edels store bagdel blev
ved med at være lige stor. Og hendes mindreværdskomplekser og hendes vrede var
tiltaget med årene, og denne legemsdel, dette terrain de plaie, var
tilsidst blevet opgivet og lukket inde i korsetter og omgæret af et solidt,
aggressivt tabu.
Bueskydning var en ny sportsgren, der på den tid var begyndt at blive dyrket af
amatører. Og foruden at være kommet til at spille en fremtrædende rolle i den
frederikshavnske drenge‑ og herregymnastikforening var Arnold blevet
primus motor i en forening for bueskydning, hvor også kvinder og børn blev
opfordret til at deltage. Også Otto fik en lille bue og et pilekogger og stod
på linje sammen med de voksne og sigtede på en stor rund halmskive på trefod
der stod langt væk. Og han lærte for at kunne ramme plet at sigte lidt højere
end centrum for at tage hensyn til pilens neddrift. Men Otto brød sig ikke
meget om denne sport.
|
|
