Uddrag fra
Morfeus
Af Niels Lyngsø
Dit ansigt sender på fyrre kanaler
jeg kan umuligt modtage så meget du
rejser dig som strålebundt og morgenstjerne
svingler hen imod mig
bisværme raser langs kroppens konturer
jeg prøver at svare for mig og kalder dig navne
Hyperbel Monstrans Dingenot Dingansich
og Medusa Ansigt kære Ansigt det hjælper ikke
vrede og rædsel og liderlighed
skummer op under huden uskønt
nu taber du det nu går det
i stykker jeg har ikke
hænder nok til at gribe dig
|
|