Uddrag fra
STOF
Af Niels Lyngsø
som mos breder rytmen sig min mund er åben tungen danser
op mod muren med syv slør som flosser
langs med pilastre og fosser fra læberne
rundt langs volutter som organisk væv
mugfugtigt dunet og gråhvidt går det
ud over tagrenders råd gennem faser af læder og ler
videre ud over tegl trækker sig sammen
til tråde der snor sig
til kugler og krymper
til småsten der bredes
i broget mos mosaik
mos vokser på sten jord et vildt partitur
og rådnende træ på
lig ekskrementer
og dødt mos spindelvæv
simrende marker fugtigt
veje forsvinder jeg er i
visse omstændigheder alt andet ulige
et landskab rummes i blikkets æske et kræmmerhus
breder sig foldes ud som
en vild hvid rose vissen overlader blæsten sine blade
som nu kryber ind i en tunnel af æsker der åbner sig
skumringens æg den dryppende måne
stjerner er de søm som holder mørket
er de korn strøet ud
over himmelens muld hvilken nat
vil de vokse som hvede
og hænge som gyldne stjernehår
|
|
