Troldfuglen

Uddrag fra artikel bragt i Omkring Løgneren, Hans Reitzels Forlag 1971

Af : Jes Tange Jessen

Løgneren er en jeg-roman, formet som en række dagbogsblade eller breve med en bestemt adressat. Dagbogsskriveren er Johannes Vig, lærer og degn på den lille ø Sandø, og adressaten en af ham opdigtet person, som han giver navn efter den Natanael, om hvem det i Johannes-evangeliet hedder, at han var uden svig.
De ialt tolv optegnelser, der hver udgør et af bogens kapitler, beretter om to perioder i Johannes' liv. I de første elleve fortæller han næsten time for time om, hvad han oplever og tænker i fire begivenhedsrige døgn af sit liv omkring dets 40. år. I den tolvte, der stammer fra det følgende år, fortæller han, hvad der siden er sket, kommenterer det tidligere - og afslører, at de første elleve optegnelser, bortset fra de indledende sider, i virkeligheden først er skrevet "nu for nylig" et år efter at de begivenheder, de omhandler, fandt sted.
   Men skønt Johannes altså, mens han skriver, er fuldt vidende om afslutningen på de begivenheder, han fremstiller under deres udvikling, lader han intetsteds sin viden skinne igennem ved foregribelser. Han skriver ikke memoirer, men redigerer sit erindringsmateriale som romanstof og tvinger derved læseren til trods alt at tage dagbogsfiktionen på ordet. Kun derved, at der intet er i beretningen, som ikke vedrører den centrale historie, kunne man finde grund til at betvivle nedskrivningens samtidighed med oplevelsen; men i denne kunstneriske økonomiseren med sit stof går Johannes Vig jo også forfatterens ærinde, og grænsen mellem de to bliver glidende.
   De begivenheder, der kommer til udfoldelse og finder deres afslutning i løbet af de fire dage, dagbogens hovedhandling strækker sig over, har deres rod nogle år tilbage i tiden. Da Johannes Vig 6-7 år før dagbogens tid kom til Sandø, havde han den første vinter den dengang sekstenårige købmandsdatter Annemari blandt sine aftenskoleelever. Der har siden da bestået en betydningsfuld, men ubestemt forbindelse imellem dem, og romanens handling sættes i gang derved, at Annemari nu vil ud af ubestemtheden, hvad Johannes kun nødigt vil. Han er et indviklet hoved, utilbøjelig til afgørelser, og en mand af mange ord. Hans bog består af disse mange ord, men på titelbladet har han sat ordet "Løgneren", hvorved han trækker dem tilbage igen. Dette er fortolkerens problem. Dagbogen er i sin indviklede fiktion og tvivlsomme oprigtighed et gyldigt udtryk for Johannes' undflyende væsen, og den, der tager ham på ordet, kan blive ført ind og ud ikke blot af affæren med Annemari, men af alle de mange spegede affærer, han har med øens beboere, uden at nå længere end til degnens intrigante og forfængelige overfladevæsen. Dette er Johannes selv klar over som dagbogsskriver; men han ved tillige, at der findes en udvej for den, der vil forstå uden at lade sig besnakke:

"Jeg skal ikke gøre mig stort bedre end jeg er, Natanael. Ikke stort bedre. Lidt interessantere maaske. Jeg har ingen Ærgerrighed, min Ven, men jeg er ikke fri for at være forfængelig.
   Prøv om du kan gennemskue den Forfængelighed, Natanael. Kan du ikke, er det din Fejl" (52)

Løgneren er kun på overfladen forvirrende mangfoldig; under dens tætte væv af tvetydige oplysninger og vildledende kommentarer findes en ordnet og velmotiveret handlingsrække. Følger man Johannes på hans gerninger, skrider man gennem dem frem fra hensigt til hensigt og kan derved til sidst nå frem til den psykologiske struktur, hvorfra alle sofisterierne stråler ud.
   Det er den samme vej Johannes Vig selv går, for bogen skildrer ikke blot en ordnet begivenhedsrække; men ordenen er i sig selv en afspejling af den selverkendelse, som er Johannes Vigs udbytte af historien. I løbet af de fire dage føres han frem til overrasket erkendelse af den inderste lidenskabskerne, som forklarer hans væsen, og det er denne, han som forfatter igen har projiceret ud i bogens ydre landskab, hvor den lever i sneppen, romanens mytiske fugl.
   Men for at bane vej for en fortolkning af dette symbol er det nødvendigt først at gå den angivne vej gennem den episke årsagsrække.

Fra: Omkring Løgneren, ved Ole Wivel
Hans Reitzels Forlag