Gensyn med fortiden
Af : Bo Tao Michaëlis
Med sin seneste bog, De gode søstre, har Leif
Davidsen rystet en spændende og nervepirrende cocktail med stærke sager fra den
politiske thrillers traditionelle barskab.
Lektor ved Københavns Universitet, Teddy, er en midalderende
og lettere alkoholiseret og anløben intellektuel med sin akademiske fremtid bøjet i datid,
forankret karriermæssigt i en overstået
og uaktuel fortid fordi hans historiske speciale var Sovjetunionens sidste
dage. Endnu en charmerende mand, javel, rap i replikken, frejdig og forførisk,
altid åben for et sidespring, en affære eller en heftig flirt med smukke
kvinder i sit kølvand. Men da vi møder ham i begyndelsen af Leif Davidsens
thriller, De gode søstre, er hans sidste og noget yngre kone skredet fra
ham. Teddy er netop vendt hjem fra en studietur til det som en gang var
Jerntæppets Østeuropa og under mystiske omstændigheder her mødt en ukendt
kvinde som hævder at hun er hans halvsøster. Deres fælles far var på den forkerte,
d.v.s. nazistiske, side under 2. verdenskrig og endte op som flygtning i
Jugoslavien, hvor han fra sin tid i den tyske trøje allerede havde anskaffet
sig kone nummer to. Hjemme i Danmark har Teddy. også andre søskende, bl. a.
en meget marxistisk storesøster som også er universitetsansat. Og også hun
bærer på en hemmelighed omkring faderen, der blev landsforræder under den tyske besættelse. Men disse
hemmeligheder er farlige, hænger både sammen med en nazistisk og en
kommunistisk fortid, med en spionsag, en muldvarpe i det danske udenrigsministerium. Og på rejsen til Østeuropa blev en
dansker myrdet, muligvis fejlagtigt i stedet for for vor antihelt, den
fanden-i-voldske Teddy.
Til at undersøge Teddys forhold
bliver politimanden Per Toftlund hentet ind i efterretningsverdens korridorer
med gustne personer i spionfagets skæg og blå briller. Toftlund er Teddys
diametrale modsætning. Godt gift med en højgravid kulturjournalist ved
Politiken, trofast i sin ægteskabelige kærlighed og fast rodfæstet i en småborgerlig
og tryg verden med ”vovse, villa og volvo”. Men også Toftlund udsættes for
farer fra flere sider. En fatal kvinde i egne rækker og diverse hemmelige
agenter i den store, farlige verden udenfor Danmark. Mord fører til andre mord, blandt andre mennesker i andre byer langt fra
København.
Leif Davidsen har rystet en
spændende og nervepirrende cocktail med stærke sager fra den politiske
thrillers traditionelle barskab. Som i den engelske forfatter Graham Greenes Den tredje mand, lader han Teddy
og Per konfronteres i en latent inciterende diskussion om moral og livsværdier.
Om at leve på randen af tilværelse som akademisk boheme med skiftende forhold og alliancer eller gå ind til tilværelsens hverdag og vælge
det almindelige borgerlige, lidt kedelige, dagligliv. Men Davidsen leverer sin egen variation af denne
drilske og dialektiske opsætning. Nemlig med hans vanlige tema fra hans andre
romaner. Om Danmark som et land i en egen tornerosesøvn, officiel bevidstløs
overfor det væsentlige faktum at være en vigtig aktør under den varme såvel som
den kolde krig i det storpolitiske teater. Ofte med tragedie for små mennesker
der af æterisk idealisme og enfoldig tro meldte sig under fanerne i en
forfærdelig ideologis menneskefjendske korstog. Det være sig kommunisme eller
nazisme. Thi for Davidsen bliver de såkaldte gode viljer altid til terror og
holocaust, når de naivt lader sig forlokke til den falske bevidsthed, at målet
helliger midlerne. Davidsen synes mod slutningen af sin bog at hylde Per
Toftlunds småborgerlige værdier, der netop står i kontrast til en mere
panoramisk, men også mere kompliceret politisk udsigt. Det er den som Teddy med
ironi og elegance ejer. Ikke ren af hjertet eller frelst i sjælen, men som
thrillerens heroiske antihelt, der
måske taber det meste i sin verden, men i hvert fald har al vor sympati i
vores, læserens verden. Sådan er
sådanne, stolte og sårbare mænd fjernt fra forstædernes grønne plæner. Deres
charme er som cigaretrøg, berusende et øjeblik, aldrig tilfredsstillende i længden. Og dog røgen
bliver længe hængende i tøjet, som en vemodig og kuldslået duft af noget som lignede den øjeblikkelige romantik og
lidenskab, tilfældet leverer nogle gange. I thrilleren i hvert fald..
Denne artikel blev første gang bragt i Danish Literary Magazine 20, efteråret 2001.
|
|