Gensyn med fortiden

Af : Bo Tao Michaëlis

Med sin seneste bog, De gode søstre, har Leif Davidsen rystet en spændende og nervepirrende cocktail med stærke sager fra den politiske thrillers traditionelle barskab.

Lektor ved Københavns Universitet, Teddy, er en midalderende og lettere alkoholiseret og anløben intellektuel med sin akademiske fremtid bøjet i datid, forankret karriermæssigt i en overstået og uaktuel fortid fordi hans historiske speciale var Sovjetunionens sidste dage. Endnu en charmerende mand, javel, rap i replikken, frejdig og forførisk, altid åben for et sidespring, en affære eller en heftig flirt med smukke kvinder i sit kølvand. Men da vi møder ham i begyndelsen af Leif Davidsens thriller, De gode søstre, er hans sidste og noget yngre kone skredet fra ham. Teddy er netop vendt hjem fra en studietur til det som en gang var Jerntæppets Østeuropa og under mystiske omstændigheder her mødt en ukendt kvinde som hævder at hun er hans halvsøster. Deres fælles far var på den forkerte, d.v.s. nazistiske, side under 2. verdenskrig og endte op som flygtning i Jugoslavien, hvor han fra sin tid i den tyske trøje allerede havde anskaffet sig kone nummer to. Hjemme i Danmark har Teddy. også andre søskende, bl. a. en meget marxistisk storesøster som også er universitetsansat. Og også hun bærer på en hemmelighed omkring faderen, der blev landsforræder under den tyske besættelse. Men disse hemmeligheder er farlige, hænger både sammen med en nazistisk og en kommunistisk fortid, med en spionsag, en muldvarpe i det danske udenrigsministerium. Og på rejsen til Østeuropa blev en dansker myrdet, muligvis fejlagtigt i stedet for for vor antihelt, den fanden-i-voldske Teddy.
   Til at undersøge Teddys forhold bliver politimanden Per Toftlund hentet ind i efterretningsverdens korridorer med gustne personer i spionfagets skæg og blå briller. Toftlund er Teddys diametrale modsætning. Godt gift med en højgravid kulturjournalist ved Politiken, trofast i sin ægteskabelige kærlighed og fast rodfæstet i en småborgerlig og tryg verden med ”vovse, villa og volvo”. Men også Toftlund udsættes for farer fra flere sider. En fatal kvinde i egne rækker og diverse hemmelige agenter i den store, farlige verden udenfor Danmark. Mord fører til andre mord, blandt andre mennesker i andre byer langt fra København.
   Leif Davidsen har rystet en spændende og nervepirrende cocktail med stærke sager fra den politiske thrillers traditionelle barskab. Som i den engelske forfatter Graham Greenes Den tredje mand, lader han Teddy og Per konfronteres i en latent inciterende diskussion om moral og livsværdier. Om at leve på randen af tilværelse som akademisk boheme med skiftende forhold og alliancer eller gå ind til tilværelsens hverdag og vælge det almindelige borgerlige, lidt kedelige, dagligliv. Men Davidsen leverer sin egen variation af denne drilske og dialektiske opsætning. Nemlig med hans vanlige tema fra hans andre romaner. Om Danmark som et land i en egen tornerosesøvn, officiel bevidstløs overfor det væsentlige faktum at være en vigtig aktør under den varme såvel som den kolde krig i det storpolitiske teater. Ofte med tragedie for små mennesker der af æterisk idealisme og enfoldig tro meldte sig under fanerne i en forfærdelig ideologis menneskefjendske korstog. Det være sig kommunisme eller nazisme. Thi for Davidsen bliver de såkaldte gode viljer altid til terror og holocaust, når de naivt lader sig forlokke til den falske bevidsthed, at målet helliger midlerne. Davidsen synes mod slutningen af sin bog at hylde Per Toftlunds småborgerlige værdier, der netop står i kontrast til en mere panoramisk, men også mere kompliceret politisk udsigt. Det er den som Teddy med ironi og elegance ejer. Ikke ren af hjertet eller frelst i sjælen, men som thrillerens heroiske antihelt, der måske taber det meste i sin verden, men i hvert fald har al vor sympati i vores, læserens verden. Sådan er sådanne, stolte og sårbare mænd fjernt fra forstædernes grønne plæner. Deres charme er som cigaretrøg, berusende et øjeblik, aldrig tilfredsstillende i længden. Og dog røgen bliver længe hængende i tøjet, som en vemodig og kuldslået duft af noget som lignede den øjeblikkelige romantik og lidenskab, tilfældet leverer nogle gange. I thrilleren i hvert fald..

Denne artikel blev første gang bragt i Danish Literary Magazine 20, efteråret 2001.