En roman for unge damer

Af : Pil Dahlerup

Skriverjomfruen

Mette Winge startede sit forfatterskab i den biografiske genre. Nogen sædvanlig biografisk roman er Skriverjomfruen nu ikke. Bortset fra visse data er bogen ren fiktion. Mette Winges usentimentale blik på livet viser sig allerede i valg af situation. Hun vælger at beskrive den danske 1700-tals forfatter Charlotte Dorothea Biehl i hendes sidste leveår, og hun lader hende lide af en smertefuld sygdom, der som en "smertefisk" sidder og bider inde i hende. På dette smertensleje lader Mette Winge Charlotte Dorothea Biehl gøre op med sit liv, der har rummet den sejr at slå igennem som første danske kvindelige forfatter, der levede af sin pen, og det nederdag at blive slet behandlet af alle offentlige og private instanser. Mette Winges interesse for kriminalhistorien viser sig allerede i denne debut-roman: hun lader Charlotte Dorothea Biehl skrive på en afslørende nøgleroman om samtidens royale og politiske spidser, Mette Winges intrige er da, at nogle af de involverede prøver at stjæle manuskriptet. Mette Winge har også indlagt en kærlighedshistode. Hun benytter Charlotte Dorothea Biehls autentiske venskab med den noget yngre Johan Bülow, men drejer det til forelskelse fra hendes side.

En viktoriansk romance
Skriverjomfruen er således nok en "guvenanteroman", fordi den anvender spændingseffekter, men den mangler påfaldende denne genres romantik og happy ending. Til gengæld har den tydelige mærker af Mette Winges sociale engagement, det ses i den frit opfundne tjenestepige, der nok deltager i intrigen, idet hun forsøger at redde manuskriptet, men samtidig en selvstændig person, der går sine egne veje, diskuterer med sin frue og tager et barn til sig. Tjenestepigens forhold til denne dreng er det smukkeste i bogen; på det bygger dens positive perspektiv. Mette Winge har givet sin bog et "touch" af 1700-tal, idet hun har sørget for forskellige historisk korrekte omgivelser og hverdagsgøremål. Sit sprog har hun ligeledes givet en let pastiche, hun indlægger gamle ord og bøjningsformer, f.eks. går personerne op ad Købmagergaden, i stedet for Købmagergade, som vi ville sige i dag.

Skriverjomfruen som skuespil
I skuespillet om Charlotte Dorothea Biehl har Mette Winge fortsat det en gang anlagte perspektiv, men strammet det i nådesløs retning. Det er blevet en barsk monolog, hvori kærlighedsskuffelsen dominerer. Teksten har mange sprogligt vellykkede formuleringer, og den blev et gennembrud for skuespilleren Elin Reimer, der leverede en pragtpræstation. Monologen er dog tydeligt blevet til i en periode, hvor Mette Winges usentimementale syn på tilværelsen nærmer sig pessimisme. Der er ikke meget om Biehls forfatterskab, af hendes enorme intellektuelle horisont og ingen spor af hendes slagfærdige og humoristiske oversættelse af Don Quixote. Mette Winges arbejder om Charlotte Dorothea Biehl kan nok siges at tilhøre den biografiske genre, men de hører tydeligere hjemme i en anden udbredt nutidig genre, den fiktive biografi. Man kan spørge sig, hvorfor så mange vælger denne form, i bøger, i film og i skuespil. Forklaringen er ikke så lige til. Et af perspektiverne er tidens opbrud i forestillingerne omkring fakta og fiktion. En af konsekvenser er, at det for fremtidens litteraturstuderende vil blive vanskeligt at skelne mellem, hvad vi ved om en forfatter, og hvad vi har digtet os til.


Denne artikel blev første gang bragt i Danish Literary Magazine nr. 8, 1995