Steen Steensen Blichers liv

Knud Sørensen om Blicher

Af : Knud Sørensen

Barndom
Steen Steensen Blicher blev født den 11.oktober 1782 i præstegården i landsbyen Vium ved Viborg, hvor faderen, Niels Blicher, var sognepræst.Hans barndom var stærkt præget af hans mors sygdom. Hun led af depression hvilket ikke kun betød, at hendes søn blev mere knyttet til faderen, men også at han i perioder blev sendt væk fra hjemmet for at bo på den nærliggende herregård ved Aunsbjerg, der tilhørte hans mors onkel Steen de Steensen

Barndomsegnen
Det Jylland, hvor Blicher voksede op, var præget af heder og hedemoser, som især i den vestllge del dækkede største parten af landet. Der var sammenhængende hedestrækninger, der gjorde det muligt fra Blichers hjemegn at gå på lyng ikke bare ud til Nordsøen, men langt ned i Tyskland. Set fra hovedstaden og af hovedstadens litterater var Jylland det ukendte Danmark, fjernt fra kultur og civilisation. De landskabsbilleder og de landskabsstemninger, som Blicher oplevede i sin midtjyske barndom, genfandt han, da han stiftede bekendtskab med Ossians digte, og det er ikke for meget sagt, at det var inspirationer fra dem, der gjorde Blicher til digter og speciel til jysk digter. Med undtagelse af årene 1799 -1809, da han studerede i København, levede Blicher da også hele sit liv i Jylland, og som sin hjemstavns digter blev han den, der gav Jylland og den jyske befolkning en plads i dansk litteratur og dermed også i den almene danske bevidsthed.

I Blichers levetid undergik Danmark, og altså også Jylland, gennemgribende forandringer såvel landskabeligt som socialt og politisk. Ikke mindst de landboreformer, der blev gennemført omkring år 1800 satte en udvikling i gang, og Blicher engagerede sig intenst i samfundsdebatten, herunder også i debatten om landbrugets muligheder og om nye driftsformer. Han fremsatte f.eks. detaljerede forslag til hedemosernes opdyrkning og til anlæg af plantager.

(...)

Blichers ungdom
I 1796 blev Niels Blicher præst i det østjyske Randlev, og familien flyttede dertil. Steen blev dog efter få måneder sendt til den lærde skole i Randers. Han tog studentereksamen i 1799.
   Derefter begyndte han at studere teologi i København og fulgte dermed familietraditionen. Studietiden blev lang, bl.a. fordi han undervejs afbrød studierne for at være huslærer på Falster. Han brugte et par år på at oversætte Ossians digte til dansk. Uddannelsen forsinkedes også af Napoleonstidens krige med Københavns bombardement 1807. Da han endelig havde taget sin afsluttende eksamen i 1809, var han klar over, at det ikke var præst, men digter, han ville være.

Blicher som adjunkt i Randers
Han søgte derfor ikke præstekald, men ville bruge "ventetiden" som lærer og blev ansat som adjunkt ved den lærde skole i Randers, den skole han selv var udgået fra.
   I 1810 giftede han sig med sin farbroders 17-årige enke, Ernestine, som førte såvel en søn som en formue ind i ægteskabet. Adjunkttilværelsen gav ham en alt for bunden tilværelse, så han tog (eller blev tvunget til at tage) sin afsked fra skolen, og rejste 1811 med sin familie og sine digterdrømme til Randlev, hvor han blev præstegårdsforpagter hos faderen.

Præstegårdsforpagter i Randlev
I de tidlige morgentimer digtede han, og i 1814 udkom hans første bog med selvstændig digtning, Digte af Steen Steensen Blicher. Første Deel, og han blev straks accepteret og kendt som en god lyriker. Økonomisk set var det meget vanskelige år. Danmark var i krig med England 1807-1814 og det førte bl.a. til statsbankerotten i 1813.

Præst i Thorning
Mange formuer - også Blichers - gik tabt. Der kom også meget trange tider for landbruget, og Blicher indså, at han måtte sikre sin eksistens på anden måde. Han begyndte at søge præstekald, og i 1819 blev han sognepræst i Thorning, nabosognet til hans fødesogn Vium. Han flyttede dertil med kone, seks børn og en ikke ubetydelig gæld.

(...)

I Danmark såvel som i andre europæiske lande vandt frihedsbegrebet indpas, og efter kong Frederik d. VI død i 1839 gav det i 1849 danskerne en fri forfatning. Blicher var næsten helt glemt da han døde i 1848, men hans fortællinger er med tiden blevet gradvist mere kendte både i Danmark og udlandet, herunder især Tyskland. Tilsammen med Hans Christian Andersens eventyr er Blichers noveller blandt det største dansk literartur kan byde på i det 19. århundrede.

Uddrag af biografi, hovedtræk af Steen Steensen Blichers liv ved Knud Sørensen