Uddrag fra Med et bang

Af : Marie-Louise Kjølbye

Gennembruddet
Akademiets store pris fik Dorrit Willumsen i 1981, men det store folkelige og internationale   gennembrud kom med romanen Marie (1983)   en vidunderlig og spændingsfyldt roman, fortalt med sprogligt mesterskab og sanseligt overskud.
  Som Bang er Marie en roman, hvor forfatterskabets hovedstrømme løber sammen. Marie med efternavnet Tussaud bryder efter den franske revolution op fra Frankrig i 1792. Hun grundlægger det kendte voksmuseum i London og lader mand og børn bag sig i Frankrig. Børnene genser hun, manden aldrig. Objekterne i hendes kunstneriske stræben bliver bl.a. hovederne af de barnesmukke, sært uskyldige adelige, som hun har kendt som levende, men nu gengiver i voksets bløde masse. Døden bliver døren til udødeligheden   ironisk nok også for revolutionens mordere, der som Marat i badekarret, og hans morderske, Charlotte Corday, går samme vej, gennem voks til vækst, kunstnerisk vækst.
  »Tror du, at man altid får det ansigt, man fortjener,Hvis det virkelig var en film formulerer det spørgsmålet om livets mærkelige uvirkelighed, om kunstneren som den, der på én gang er indenfor og udenfor, fri og grænseløst forpligtet over for de mennesker, hun både elsker og gør til objekter.
 
Søger mennesket
  Det er ikke så sært, at netop den legendariske anekdote, hvor Herman Bang uden at ville det har såret sin levende model for pensionatværtinden i Sommerglæder dybt, også har fået gribende udtryk i Bang: Hun der havde troet, at hun var digterens nære veninde, var bare hans model, en lille ubehjælpsom kone med opvasken sejlende på køkkengulvet.  Men det er især det væsentlige, Bang og Willumsen har til fælles. På hver deres måde skriver de begge noget af den smukkeste prosa, der kan nydes på dansk. Og begge formår, netop fordi de ofte søger mennesket, sjælens og kroppens irgange, at placere sig fuldkommen umiskendeligt i deres tid og blandt den danske litteraturs store navne.
 
Artiklen er bragt i  Information, 28 January 1997