Interview med Solvej Balle

Mennesker er også kvinder

Af : Marianne Juhl

- Filosofi er kommet ind i tiden igen, og på mange niveauer. Det er blevet et fag i skolen, og der har været stor interesse for bøger som Tor Nørretranders" Mærk verden og den norske Jostein Gaarders Sofies verden Kan du pege på nogle årsager til den "bølge"
Jeg tror at vi er ved at blive klar over, at vi må stille de basale spørgsmål om tilværelsens vilkår til os selv. Der er ikke længere noget svar uden for os selv, i samfundets opbygning, i de store ideologier eller i det hele taget på makroplanet. I naturvidenskaberne er det et kendt fænomen, at man af og til ikke kan komme længere med forskningen i et bestemt problem, at man pludselig ender i en blindgyde. og så bliver forskningen filosofisk, så må den gå tilbage og tænke forfra over nogle grundstrukturer. Undersøge nogle lovmæssigheder eller skabe nogle nye."

- Så her er måske en forklaring på, at du kalder din bog Ifølge loven og indleder hver fortælling med en "lov", enten en naturlov eller menneskabt lov?
Det kan du godt sige. Fortællingerne handler om mennesker, der på forskellig måde bliver kastet ud i en søgen. Den første om biokemikeren, der vil finde det stof i hjerne, der gør, at mennesket kan holde sig oprejst. Der findes naturligvis ikke et sådant stof. Men det går ham ligesom personerne i de andre historier. De prøver at finde sandheden ved at gå løs på den forfra, men bliver indhentet bagfra. Alle personerne er spændt ud mellem de to poler i mennesket - at vi er frygteligt destruktive væsener og samtidig meget, meget skrøbelige."

- Så signalstoffet phylodoxa-triphosphat, som biokemikeren i den første fortælling leder efter, det eksisterer slet ikke?
Nej, det er et ord, jeg har konstrueret over stammen phylos, som betyder slægt. Alt det videnskabelige i historierne er for så vidt løgn, selvom det kunne have været sandt. Og da jeg først havde historien, var jeg nødt til at foretage en masse videnskabelig research. Det værste er at lyve uden at vide, hvad der er sandt."

- Først skriver du en roman. Så nogle helt korte tekster og nu fire fortællinger, som ganske vist hænger sammen på flere måder. Der synes at være en modvilje i din generation mod at skrive store romaner?
Når jeg i 1990 skrev de helt korte prosastykker var det fordi, jeg fandt det nødvndigt for mig selv at søge helt ned til fortællingens skelet, lægge selve fortællingens forløb under mikroskop. For eksempel - hvad sker der, når vi iagttager en gren, der flyder ned ad en flod? Det interessante er ikke kun, hvad vi ser, men at den flyder videre, at der er en kontinuitet uden for det, vi se. Det var den slags overvejelser over fortællingen og tiden, som jeg var nødt til at prøve af, inden jeg kunne gå videre med en mere talende fortælling.
Det kan godt være jeg skriver en roman en dag. Jeg har det ikke som Robbe-Grillet, der mente at romanen var et fejlskud, hvor man fylder grålig cement ned i hullerne på en ruin af et fundament. Jeg synes godt man kan bruge opbygningen, kronologien i den klassiske fortælling. Og det har jeg også gjort i de fire her. Men ellers må jeg sige til dem, er gerne vil læse romaner, at verdenslitteraturen er allerede fuld af gode romaner. Hvis man føler - og det er måske det jeg og andre gør - at en bestemt form ikke kan rumme det, der er vigtigt at skrive, så er der ingen grund til at bruge den form.

Marianne Juhl er journalist og skriver for Morgenavisen Jyllandsposten. Interviewet er trykt i Weekendavisen 1.10.1993