Folkelig i en ufolkelig form

Interview med Peter Adolphsen

Af : Karen Syberg

Idiosynkratiske valg
Peter Adolphsens udvalg af traditionen er idiosynkratisk, siger han. Han interesserer sig ikke for det 19. århundredes realister, men han læser heller ikke kun moderne litteratur. Også den pikareske tradition, Lawrence Sternes Tristam Shandy, Cervantes Don Quixote samt Pantagruel og Gargantua af Rabelais interesserer. En moderne forfatter som Georges Pérec, hvis Livet - en brugsanvisning kom på Rosinante i 1999, hører ligeledes til de idiosynkratiske valgslægtskaber.
   »Det er jo heller ikke en roman,« kommenterer han.
   Hvordan definerer du en roman?
   »Som en stort anlagt fortælling fra det 19. århundrede med en hovedperson, hvis skæbne, man ægges til at leve sig ind i. Jeg er mere interesseret i sabotageaktionerne.«
   Om sin arbejdsmåde siger Peter Adolphsen: »Min indsats ligger på det øverste lag. Jeg overvejer, om der skal stå som eller der og om det er en god historie. Men man kan jo godt se, hvis der er lag underneden, der ligger og larmer. Så gælder det om at give dem plads. Det holder ikke at tilrettelægge en bestemt tolkning.«
   »Jeg synes det interessante er at stræbe efter den ideale tekst. At man hver gang bliver hængende på halvvejen betyder kun, at man hele tiden må gøre endnu et forsøg.«
   En af dine historier hedder faktisk Den perfekte tekst. Men eftersom teksten er perfekt, kan ingen, der begynder at læse den, holde op igen, hvorfor de dør af sult og tørst, mens de læser og læser?
»Ja, den ender lidt skidt,« smiler Peter Adolphsen. »Først og fremmest var den nu et tankeeksperiment: Hvad ville der ske, hvis...«
   Du tænker meget i konsekvenser?
   »Ja, jeg opstiller et hvis hvad så ? Det synes jeg er sjovt, men det er sådan set kun en teknik for at komme frem til at have en historie at fortælle. Tricket består så i at præsentere den som et faktum.«

Modernisme er fremtid
Betragter du dig som avantgardist?
   »Jo, ja, det gør jeg sgu nok. Med modifikationer. Avantgarde er egentlig et militært udtryk, dernæst noget der skete i begyndelsen af det 20. århundrede og igen i 1960erne. Jeg ser mig i forlængelse af den tradition.«
   Er det meningsfuldt at tænke sig som avantgardist?
   »I høj grad! Der er en herskende smag og et herskende miljø, som godt kunne trænge til at blive skubbet til. Med herskende tænker jeg på den psykologiske, realistiske roman. Men egentlig har jeg ikke så mange meninger, jeg skriver det, jeg har lyst til.«
   Hvad synes du kvalificerer dig som avantgardist?
   »At hovedbestræbelsen går på det formelle og æstetiske,« svarer Peter Adolphsen og henviser til Ortega y Gassets kunstteoretiske værk fra 1925, Menneskets fordrivelse fra kunsten (da. oversættelse 1945). »y Gasset opstiller en modsætning mellem Romantikken og avantgardismen, der har fordrevet mennesket som objekt for kunsten. Og her må jeg nok stille mig på Hold 2s side. Jeg er ikke særligt interesseret i de mennesker, jeg beskriver eller i, at folk skal leve sig ind i dem.« »Hele det 20. århundrede er den moderne kunst blevet bebrejdet, at folk ikke kan identificere sig med den. En af Ortega y Gassets pointer er, at når publikum fratages identifikationen, så må man finde på nye måder at nyde kunst på i stedet for at klandre den for en mangel, den selv ser som en overflødighed.«
   Du ser den gamle modsætning mellem modernisme og realisme som aktuel, snarere end et splinternyt formudtryk?
   »Ja, det gør jeg. Situationen er omtrent den samme som i begyndelsen af det 20. århundrede. Man kan sagtens bedrive kunst i dag med samme indignation som i 1920erne. Der er noget om, som det er blevet sagt, at vi ikke er kommet til modernismen endnu.«
   Dine historier forekommer mig ikke særligt publikumsfjendske. Faktisk har jeg med succes læst flere af dem højt for andre!
   »Hvis noget er svært, skal der være en grund til det. Jeg har som regel ingen grund til at gøre det svært. Mine historier er rimeligt læselige, jeg synes, jeg er folkelig i en ufolkelig form. Og så er de skrevet, så de passer ind i den moderne hverdag: til et toiletbesøg eller en bustur.«

Interviewet blev trykt i sin fulde længde i Information 24. februar 2000