Grisevenner
Af : Annette Bach
Set udefra må danskere synes at have et frydefuldt forhold
til grise, i alt fald hvis indfaldsvinklen er den danske børnelitteratur. De
kække og sjove grise dukker op i forskellige varianter og senest kommer Carlsen
med en ny bog af Thorstein Thomsen med illustrationer af Lillian Brøgger.
Bogen med titlen Grisens
hus handler om den lille Prins Knud, der bliver venner med en lille gris.
Men som Knud vokser op og bliver konge og fortravlet, glemmer han rent sin
lille gris, og der skal gå nogle år, før han indser, at han har glemt legen i
livet og sin gamle ven.
Historien har en fin morale, der bliver fortalt med
humoristisk distance til den udvikling Knud gennemgå. Men samtidig forbliver
fortællingen solidarisk med Knud som person, og Thorstein Thomsen viser på den
måde, at man ikke nødvendigvis af ond vilje bliver voksen og fortravlet. Det
sker umærkeligt, så man skal vare sig og huske at huske ens gamle venner.
Historien følges af Lillian Brøgger sprælske illustrationer, der i streg og
detalje vægter den skæve humor og legen.
Denne artikel har tidligere været bragt i Danish Children’s
Literature nr. 14
|
|