Dødsfald: Halfdan Rasmussen

Halfdan Rasmussen etablerede frie, sproglige passager til fantasiens undergrund

Af : Torben Brostrøm

Ved Islands Brygge ligger Halfdansgade. Den fik navnet i 1912, få år før Halfdan Rasmussen blev født i nærheden på Christianshavn. Det ligner en tanke, at han således for tanken er rangeret ind blandt de andre nordiske helte, mytologisk berømt og elsket bare med sit fornavn, som alle børn har lært at stave, før de kunne læse både skolens og hans forunderlige ABC, som i særlig grad er blevet både deres og alle forældres. Han har uden for al tvivl sin egen gade i vores indre vejviser. (…)

Det barnlige skæbnespil af udsathed og længsel, som ligefrem bringer Martin Andersen Nexøs Christianshavnsskildring i Pelle Erobreren i tankerne, blev til kunstnerisk disciplin og levende skønhedsform. Den selvlærte proletardreng bevarede sin viden om samfundenes nederste folk, sin erfaring om arbejdsløshedens elendighed, sit engagement i kampen for frihed og menneskeværd. Også konflikten Soldat eller menneske, som blev titlen på hans lyriske debut 1941. Hans digte under Besættelsen var en del af hans og andres modstandskamp. Der brændte en ild i hans illegale vers som en vigtig del af vores moralske beredskab dengang. Venskabet med Morten Nielsen og kredsen omkring tidsskriftet Vild Hvede var endnu en skoling af skriften.

Fortælleren
Den mundrappe mand var en levende og uudtømmelig fortæller i en salig storm af verbal opfindsomhed. Desværre mente han, at det tog alt for lang tid med alle de ord, der skal til i prosa. Så hans beretninger om groteske rejseoplevelser, bl.a. om den mislykkede tur til den spanske borgerkrig, hænger kun i tilhørernes erindring som en nu stivnet svingfigur.
Rejserne blev en vigtig udvidelse af hans univers. Rejser med kunstnerkammerater til udsatte steder og skønhedens riger efter de alvorstyngede digtsamliinger gennem 1940'erne - som han efter en kendt selvironisk versformulering var alene om at læse, mens andre læste de sjove. Grækenlandsdigtene Torso kom i 1957 og Stilheden fra Grønland 1962, begge var illustreret af Ernst Clausen, der også var hans makker med de første samlinger af Tosserier fra 1951, gennembruddet af en ny, men opsparet erfaring om verdens generelle absurditet.

Her fik han etableret frie, sproglige passager til fantasiens undergrund, åbenbaringer af blidt vanvid og gavmild legeglæde, hvis hverdagssurrealisme børn og voksne uden forbehold måtte falde for. Næppe nogen anden dansk digter lever i den grad i folkemunde som Halfdan, med efternavnet Rasmussen.
Børnebøgerne var dog allerede kommet i gang, med samme tegner, der alternerede med og så afløstes af Ib Spang Olsen, som kongenialt har tænkt hans ord i streg fra Troldebørn og Nanette via Kalendere til Tante Andante og Onkel Karfunkel og alle senere børnerimede skikkelser. De to var også fælles om Regnens harpe fra en rejse i Irland, først udgivet mange år efter, 1990. En mørk bog, hvor humoren må frem næsten modvilligt i en evigt styrtende regn, der nærmest drukner verden i aftenmulmet. Det er en oplevelse af eksistentiel ensomhed i en fjern, tilfældig landsby, hvor »Vedbend og bregne har lukket sig over det blinde/spørgende lys som alt levende klædte sig i.« Men der var også andet på færde på den irske ø, thi fra Halfdans ABC kan enhver citere.