Dengang i gamle dage

Af : Andreas Nordkild Poulsen

Flemming Quist Møller har tidligere skrevet og illustreret en lang række danske børne­bogsklassikere, hvoraf flere er omdannet til tegnefilm. Senest har danske børn og voksne kunnet nyde filmene om Jungledyret Hugo i de danske biografer. Men med Syv ægte æventyr er Flemming Quist Møller tilbage i den rent litterære afdeling.

“Læsning er ifølge Goethe en livslang uddannelse, og den begynder i barndommen - f.eks. med højtlæsning et kvarter om dagen” står der på bagsiden af Flemming Quist Møllers Syv ægte æventyr. Bagsideteksten er forfattet til Gyldendals serie “Et kvarter om dagen”, der med Syv ægte æventyr nu omfatter i alt 13 højtlæsningsbøger, heriblandt sværvægtere som A.A. Milne, Astrid Lindgren, Selma Lagerlöf og danske Bjarne Reuter.

   Flemming Quist Møllers samling indeholder 6 helt nye eventyr, samt et gammelt folkeeventyr som Quist Møller selv har støvet op. Eventyrene kommer vidt omkring, og der trækkes på de velkendte konflikter og handlings­mønstre fra både Grimms og de nordiske folkeeventyr. Her er de tre brødre, der skal vinde prinsessen og det halve kongerige, prinsen der bliver forvandlet til en frø og den ildsprudlen­de drage, der holder prinsessen fanget i sin hule. Men så stopper loyaliteten overfor de gamle eventyr også. For har man før hørt om en prins der forbyder rævesakse og passer på skovens dyr, en sørøver der går i land for at få en uddannelse og blive bager og en jomfru der hellere vil have en bondegård end blive gift med prinsen? Flemming Quist Møllers eventyr er mindst ligeså moralske som de gode gamle af slagsen, men moralen er unægtelig blevet en anden og mere spiselig for et moderne publikum.

   En vigtig morale er, at der ikke er nogen der er rigtig onde; den ildsprudende drage er blot blevet misforstået, de vilde røvere er bare analfabeter med ølmave, der, når det kommer til stykket, er temmelig nemme at skræmme og nå ja, så er der også en enkelt kvabset prins der er og bliver en skidt knægt.

   Hvad eventyrerne mangler af ondskab har de til gengæld i det muntre sprog og de mange overrumplende og skægge scener. Det er vist ikke tidligere set at dronningen spiller banjo og trolden løber rundt og råber “Bøh!” til ingen verdens nytte.

   Der er mere sjov end der er gys i Flemming Quist Møllers Syv ægte æventyr. Så man kan roligt inddrage også de mindre børn i højtlæsningen. Det er ikke sikkert de helt små fanger de mange ordspil, og det er heller ikke sikkert de lidt større fanger Flemming Quist Møllers referencer til alt fra B-film til litterære klassikere, men den gode historie fanger alle.

   Om de gode historier så er et ægte eventyr? Ja helt almindelige eventyr er det i hvert tilfælde ikke. Men hvis et ægte eventyr er en god historie, med trolde, drager, prinser og prinsesser som både børn og voksne kan lade sig fornøje af, så har Flemming Quist Møller lavet en ægte samling eventyr som nok kan fornøje hele familien, og gerne mere end et kvarter om dagen.

Denne artikel har tidligere været bragt i Danish Children's Literature nr 16