Med sans for paradoxer
Af : Annette Bach
Der er ingen skibe på
havet. Kun store bølger og koldt blæsevejr. Frøken Frida fryser.
Sådan starter Mats Letens nye bog om Frøken Frida, der
fryser. Det er poetisk og meget kontant indgang til Fridas historie, der ikke
har så meget at gøre med vejret, men i virkeligheden handler om savn og
kærlighed og om Karl Johan der sejler. Det er først da han kommer hjem fra
Afrika tøer Frida op, men indtil da følger vi alle Fridas anstregelser for at
få varmen.
Det er en meget fin lille
historie, især fordi der faktisk går længe, før indgangslinien kobles op med en
forklaringen, og barnet derfor både skal læse frem i bogen, men også forstå
bagfra. Da emnet er meget konkret og historien fortalt med humor i den enkelte
tekst og flotte meget ekspressionistiske billeder udviser historieopbygningen
en respekt for og tillid til barnets perceptions- og fortolkningsevne.
Mats Leten har tidligere lavet billedbøgerne om Kaj for de
helt små, hvor illustrationerne er blide akvareller. I foråret kom så En
underlig mand, med de stærk ekspressionistiske illustrationer, som også Frøken
Frida læggers sig i forlængelse af. En underlig mand handler om manden der
havner i et land, hvor alle er grønne i hovedet og gør alting baglæns. Det er
svært at lærer at leve et så fremmed sted, hvor man let føler sig ensom og
manden drager afsted og finder ligemænd og slår sig med blandt menneker, der
som ham er hvid i hovedet og handler forlæns. En dag står så pludselig en
ubehjælpsom grøn mand på gade og har svært ved at bestille en pølse i på
baglænsk. Manden træder hjælpende til og ender i fredfyldt pølsespisning med
den grønne mand. En klar morale, der pædagorisk formidler et budskab om
menneskelighed og fremmedangst.
En mærkelig mand blev kåret som vinderprojekt i en børnebogskonkurrence
udskrevet af Indenrigsministeriet i forbindelse med Det europæiske år mod racisme 1997. I begrundelsen for tildelingen
af prisen til Letén hed det bl.a.: “Dommerkomiteen finder at historien (…) med
sin legende tone og sin sans for paradokser vil kunne tale til både børn og
voksne, og at det har stof til at blive en af de børnebøger, der læses igen og
igen.”.
|
|