Fantasi og mytologi

Af : Lars Bøgeholt Pedersen

Cecilie Eken (f. 1970) er en eventyrlig fortæller. Det har indtil nu resulteret i to billedbøger og fire romaner. I sin debut Troldmandens søn fra 1993, der er et vaskeægte eventyr om drengen Aris, som finder ud af at han er søn af en troldmand, lægger hun kimen til sit sprogligt sikre, men på samme tid udfordrende forfatterskab, der spinder videre på traditionen fra de store eventyrfortællere.
   I sin anden roman Kongebarnet fra 1995 fortsætter Cecilie Eken med at udvide grænserne for den klassiske fortælling, denne gang i et højere tempo og med en større kompleksitet. Og i Sikkas fortælling, for hvilken hun i 1997 tildeltes Kulturministeriets Børnebogspris, tilsætter hun endvidere mytologisk stof og henlægger handlingen til det antikke Grækenland, hvor hendes fabulerende prosa frembringer mindelser om Homers Illiaden.
   Hovedpersonen Sikka arbejder som slave for herrefolket Kimererne, der er blevet udødeliggjort, men til gengæld har mistet evnen til at få børn. Med livet som indsats hejses hun hver dag ned ad en klippeside for at plukke det blå mos, som kimererne euforiserer sig ved. Men da hendes søster styrter i døden, vælger Sikka at tage kampen op mod herskerne. Hendes stærkeste våben er en fortælling, som hun har fået overleveret fra sin bedstemor, om kongedatteren Sikka, der redder sit folk fra uhyret. Og som skrevet, så gjort…
   Sikkas fortælling er uden at røbe for meget en græsk tragedie med en lykkelig slutning. Cecilie Eken tematiserer det moderne menneskes manglende accept af egne begrænsninger, og hun gør det med en eventyrlig fantasi, der synes at være taget direkte med fra barndommen.

Denne artikel blev bragt første gang i 10 Danish Storytellers – prose for children