Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links

Slås du med katte, vokser du

om Pigen der krøb

Af : Lone Ravn

Kim Fupz Aakeson, der efterhånden er blevet oversat til en lang række sprog, er dette efterår aktuel med indtil flere nye bøger. På forlaget Gyldendal udkommer han således med to nye billedbøger; Da Gud fik en Hobby, som handler om Gud, der keder sig og derfor begynder at samle på musik, og Rokketand, som handler om Katrine der taber sin ene fortand og spændt venter på tandfeen. Kim Fupz Aakeson udkommer også med to nye bøger på forlaget Carlsen. Her er den ene en samling af tidligere historie og en nyskrevet mens den anden Pigen der krøb er er en ny bog. Pigen der Krøb er en fantastisk sød og god bog. Den handler om den lille pige MariaMarianne som er meget genert, selvom hendes forældre og alle andre synes, at hun er så sød. Hun tør ikke sige sit navn eller vise sit nye legetøj frem, så MariaMarianne begynder at krympe. Hendes forældre opdager det, og laver en masse forskelligt oste-mad til hende, for de kan selv så godt lide ost, men det kan MariaMarianne bare ikke og til sidst er hun blevet så lille at hun kan krybe i et musehus. Hvilket hun gør. Katten kommer og vil til at spise MariaMarianne, der nu bliver nu nødt til både at sige og gøre noget selv og som så pludselig råber: Jeg hedder MariaMarianne, og jeg er ikke nogen mus, og jeg vil ikke spises af en dum kat. Hun råber så højt at hun pludselig har sin normale størrelse igen og står midt i stuen. Hun er sulten og beder om 8 spegepølsemadder - for hun har aldrig kunnet lide ost.

Historien viser på en meget indlevende måde nødvendigheden af at finde sine egne meninger, stole på dem og ikke være som man tror andre gerne vil have det. Historien er fint og kærligt skildret med præcis den humor som kendetegner Fupz og med illustrationer af Cato Thau-Jensen, der er en af de mere bemærkelsesværdige og nyskabende unge illustratorer Danmark kan byde på.

Fra Danish Literary Magazine 16, efterår 1999

 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00