Virkelighed på parallelle planer

Om Den dag vi blev frie.

Af : Annette Bach

Pablo Henrik Llambias har de sidste par år markeret sig stærkt med kortprosa. Først med debutnovellesamlingen, Hun har en altan, fra 1996 og året efter med Rådhus, en collage af genremæssigt forskellige kortprosa tekster. Romanen, der nu udkommer genoptager nogle af de tema, Llambias tidligere har beskæftiget sig med, og udfolder dem i en sammenhængende historie om en skrøbelig virkelighed.
   Hovedpersonen i Den dag vi blev frie er i en lettere desillusioneret, selvironiserende eskapist. Arbejdsløs, far til en dreng på et par år og altid i gang med flere store akademiske projekter, der aldrig rigtig bliver til noget. Mest helhjertet kaster han sig over miljøsagen og danner i den forbindelse klistermærkeorganisationen Soft Terror. På den måde går dagene, indtil der en dag begynder at ske mærkelige og uforklarlige ting. Stabile elementer i den fysiske verden ændre form og skriften i bøgerne begynder at skride. Alle fornemmer, der er noget galt, men ingen taler om det og mest skræmmende: medierne ignorerer fuldstændig disse mærkværdige hændelser. Sammen med en ven suges vor hovedperson ind i en afdækning af sagen.
   Historien fortælles meget underholdende i spring mellem de forskellige projekter, hovedpersonen er involveret i, hvor han med samme selvfølge udfylder rollen som far, som terrorist og som helt. På vellykket vis blandes lag af drøm og fantasi med meget realistiske hverdagsskildringer. De fantastiske elementer er utrolig morsomme, men Llambias står samtidig stærkt, når han indfanger hverdagens institutioner i små tørre reflektioner og betragtninger.
   Forløbet omkring de mystiske hændelser inddrager overraskende sceince fiction elementer, der afklares i slutning af romanens første del. Opklaringen synes at rumme en forløsning, således at hovedpersonen i anden del ironisk nok får job, succes og yuppiselvværd. Men i forløsningen ligger en destruktiv drift samt spørgsmålet, blev de virkelig frie? Derved indkredser romanen ad flere omgange hovedpersonens forsøg på at afdække virkeligheden, som han samtidig er styret af.
   Bogens genremæsige overskridelser underbygger den overordnede tematik: spørgsmålet om hvordan vi opfatter virkeligheden, hvilke værdier vi putter i den, og om vi som samling af subjekter er i stand til at nå en fælles virkelighedsoverenskomst. Llambias splitter dette spørgsmål ad, belyser det ad flere veje og gør det med stor humoristisk sans og fast greb om sproget.
   Den dag vi blev frie fungere godt som signalement af vor tid, og stiller sig kritisk an overfor forholdet mellem den enkelte og samfundet. Men kritikken rummer hele tiden en tvetydighed, der gør at bogen aldrig bliver bedrevidende, men drillende pirker til læserens tro på det fastforankrede.

Denne artikel blev første gang bragt i Danish Literary Magazine 14.