Den drømmende kat

Om I lyset af en kat

Af : Jette Lundbo Levy

Forfatteren Niels Brunse har igennem mange år været en af de flittigste og mest fortjente oversættere af udenlandsk litteratur til dansk. Måske stammer nogle af de egenskaber, som kendetegner hovedpersonerne i hans forfatterskab fra denne virksomhed. Stilfærdigheden, som er forbundet med vedholdenhed, som igen bliver kombineret med en sans for og en lyst ved at bevæge sig ind i mysterier.
   Hans hovedpersoner både i den tidligere roman Ramoth-Bezer og i den nye I lyset af en kat beskriver en moderne udgave af det, den danske forfatter Herman Bang, kaldte for stille eksistenser. De er ikke iøjenfaldende og strålende mennesker, men mennesker, der er ramt af livet, er lidt mistænksomme eller desillusionerede. Samtidig er der det lidt umoderne ved dem, at de er anstændige i deres forhold til andre mennesker og i forhold til sig selv, og de vil gerne kunne se en sammenhæng og en form for mening i deres liv. Det gør dem udsatte, for de er ikke hurtige zappere, der let kan bevæge sig et nyt sted hen. Det betyder imidlertid også, at de rummer sjælelige kræfter, som kan fremkaldes, blomstre og fremvise skjulte menneskelige erfaringssammenhænge og mønstre. Disse kræfter frisættes hos I lyset af en kats to hovedpersoner i forsøget på at løse det ret hverdagslige mysterium med en ægtemand og far, som af uforklarlige grunde pludselig er forsvundet fra sin familie.
   Den mandlige journalist og den kvindelige fotograf, som bliver sat på sagen, og som siden involverer sig dybt i den, befinder sig på midten af deres bane gennem livet. De er i trediverne og livet tager sig for dem begge noget uigennemtrængeligt ud, de er ensomme med mislykkede kærlighedsforhold bag sig, de længes, men er også lidt forbeholdne og skeptiske ikke mindst hun, der har indkapslet et tragisk skæbneslag i sit liv.
   Det særlige ved ham, som ellers allerede har tilegnet sig så meget af journalistens karaktermaske, at han keder sig og bliver rastløs, når han har fri om søndagen, er at han har en kat, en yndefuld siameser med glitrende blå øjne, hvis væsen han er tæt forbundet med. Det er en kat som drømmer i forskudte tidsligheder og i billeddannelser med kraftfulde farver og i mytiske drømmetanker om livskræfter, mørke og forsvinden. Gennem kattens værdige gestik og intuitive drømmebilleder af menneskelige sjælstilstande åbnes til et stærkt lag af billeddannelser, der er forbundet med ægyptisk døde- og frugtbarhedskult. Dette lag af syn, drømme og visioner med sine beskyttende og grusomme guddomme i katte- og løveskikkelser dukker glimtvis op i det banale hverdagsdrama som drøm, hallucination og erindring. Det er som om det er levende i det lille spædbarn, som med sine uudgrundelige øjne og sin fine duft synes at have adgang til kattens dybe verden. Og på fortællingens plan er det da også det nytilkomne barn, der umiddelbart sætter de indre kræfter i gang, som både adskiller og forbinder fortællingens mennesker.
   Mysteriet, som nærmest bliver til en besættelse for journalisten, og som i lang tid beskæftiger hans fantasi og får ham til at udkaste alle mulige hypoteser om forskellige former for kriminalitet, viser sig efterhånden at være et spørgsmål om den forsvundne mands identitet. Det har lange udløbere ned til hele det 20 århundredes traumatiske historie og anden verdenskrig. Da den forsvundne, efter at han er blevet far, opdager, at hans oprindelse er en anden og mere tvivlsom end den han troede, søger han en tyngdeløshed og den lethed, som han kender så godt fra sit erotiske liv som en musikalsk forfører af mange kvinder, ved at forsvinde og blive til en ansigtsløs og ingen. Men gennem selve fortællingens mønster, der udfolder sig som to samtidige kurver i en stigende og en faldende bevægelse i forhold til det vanskelige spørgsmål, om hvem man egentlig er, viser det sig, at han ligesom sine to søgende forfølgere er tættere forbundet med verden end han troede.
   Med sin forbindelse til kattens syner akkumulerer Niels Brunses hverdagslige fortælling energier, der rummer et flertydigt og gavmildt menneskebillede. Samtidig rummer det mange perspektiver for fortolkning, for spørgsmålet om lethed over for tyngde og smerte, spørgsmålet om at blive voksen og bevæge sig bort fra en stadig og ubestemmelig ungdomslignende tilstand er ikke alene romanpersonernes. Romanens mysterium om identitet foregår i Europa og bliver med kattens lange perspektiv så - mindst- til et europæisk mysterium.

Denne artikel blev første gang bragt i Danish Literary Magazine 18