En verden som verden
Om Stof
Af : Carsten René Nielsen
Carsten René Nielsen berører i sin samtale med Niels Lyngsø
digtsamlingen Stof, hvor digte, der slynger sig hen over siden og kan
læses både horisontalt som vertikalt, blander sig med stramt klassiske dele. Mellem
de enkelte tekstdele opstår mærkelig sammenstød og sammenhænge, som ved læsning
i en encyklopædi.
[…]
- Poesien befinder sig i den komplekse og dynamiske balance mellem ånd og
materie på den ene led og mellem kaos og orden på den anden. Det, jeg har
forsøgt i Stof, er netop at fange
denne balance i en stram komposition, der tager det hele med.
- Hvorfor så denne stramhed? Hvorfor al denne sammenhæng?
- Jeg tror, det hænger sammen med det encyklopædiske. De dér ting, som
bider sig selv i halen og viser hen til nogle andre steder i bogen, svarer jo
lidt til henvisninger. Bogen forbinder sig selv internt, den slår en masse
knuder og sløjfer inden for sine egne rammer. Dermed bliver den en slags verden
eller encyklopædi. Hvilket måske er det samme. Ambitionen har været, at den
skulle være en verden. Det skulle for det første ikke være en digt-samling. Det er ét langt digt, som så bare er delt
op i nogle dele, men det hænger meget tæt sammen. For det andet skulle det ikke
være en bog, man læste fra den ene ende til den anden. Det kan man selvfølgelig
gøre med alle bøger, også en encyklopædi, men det er jo ikke på den måde, en
encyklopædi skal læses: Den skal netop læses ved nogle nedslag, nogle
henvisninger, som man følger og forfølger og forføres af. Man springer rundt,
går rundt. Som i en labyrint: Fra rum til rum. Og man bestemmer selv, hvornår
man går ud og hvornår man går ind igen. Det er i det mindste sådan, jeg gerne
ville have, at den bog skulle være: Den skulle være en verden, man kunne træde ind
i og gå rundt i.
[…]
- Hvad er det så for noget stof, der er i Stof?
- "Stof" betyder jo to ting, i hvert fald i første omgang. Det er
stof i betydningen substans: Et fysisk stof, en kemisk substans for eksempel,
eller de fire elementer som fire grund-stoffer.
Det er den ene betydning. Den anden er stof i betydningen klæde, altså tekstil.
Netop tekstil, fordi tekstil og tekst jo er beslægtede ord. Så på den måde er
"stof" jo også sprog. I gammeldags litteraturvidenskabelig
terminologi kan man jo også tale om en novelles eller et digts stof, dets tema
eller emne. Det er måske de tre betydninger af stof, jeg gerne ville have til
at glide sammen: Stof som en fysisk, en vævet og en sproglig substans. Det er
med vilje en flertydig titel.
- Du væver et tæppe af sprog?
Det gør man jo generelt, når man laver sprog. Det er tit meget oplysende at se
på de dagligdagsmetaforer, vi bruger, og når vi taler om sprog, bruger vi
næsten altid tekstil-metaforer: Man kan stå og væve, spinde en ende eller
knytte en kommentar til noget. Ifølge nyere dansk slang kan man sågar have
"uld i mund", hvis éns tale er uformet og ufærdig. Det er bare nogle
eksempler på, at vi generelt tænker os sprog som stof, altså tekstil. Og hvis
man nu også kunne tænke sig verden som stof,
så var der måske en forklaring på, at de to synes at hænge sammen - på en meget
kompleks måde. Og det er måske i virkeligheden det, jeg prøver at sige med den
bog.
Denne artikel er et uddrag fra "En verden som verden" i Ildfisken 16, 1997.
|
|
