Kirsten Thorup

Kirsten Thorup har skrevet både digte, tv-spil og teaterstykker, men det er med sine stort anlagte psykologiske socialromaner, at hun har skrevet dansk litteraturhistorie. Med dem har hun skabt et unikt univers af dystre dimensioner og fragmenterede personer, der fra hver deres marginalposition beskriver den danske hverdags historie fra 1950erne og op til i dag. Det gør de så godt, at Thorup i dag er en af Danmarks mest læste forfattere, populær hos både læsere og kritikere og hædret med de største danske litterære priser, samt den amerikanske Pegasus-pris (for debutromanen Baby, 1973).

Det er Thorups dybe indsigt i og realistiske beskrivelser af livet som outsider, der har vundet hende en så central plads i dansk litteratur. Hendes hovedpersoner er alle skæve eksistenser, der befinder sig i grænseområder – mellem fortid og nutid, mellem viljen til frigørelse og behovet for tilhør, mellem generationskonflikter og kultursammenstød – og som alle søger ly for deres ensomhed og fragmenterede liv i kærlighedsforholdet. Det moderne parforhold udgør dog ikke en solid base, men beskrives som en psykologisk kampplads hos Thorup, der giver den umulige, moderne kærlighed mytologisk resonans – Bonsai fx forklarer kærligheden med henvisning til den græske myte om de elskende, der på skabelsens dag bliver hugget i to, ”for evigt dømt til længslen efter den paradisiske sammensmeltning”.

Thorup fremhæver stilistisk den kløft, der eksisterer mellem hendes personer ved at bruge indre monolog, brevform og andre former for envejskommunikation. Genremæssigt lægger hun sig i forlængelse af den traditionelle dannelsesroman, men med den forskel at orden og harmoni aldrig genoprettes i Thorups bøger, der i stedet lader sine personer blafre i deres eksistentielle eksil.

Tonen er skiftevis omhyggelig og skinger hos Thorup, der skriver i en usmykket nulpunktsprosa for at pege på den tomhed og dyriske desperation, der lurer lige under normalitetens overflade. Det er et både dystert og æstetisk dragende projekt – og dét, der gør Thorup til en af Danmarks vigtigste samtidskronikører.