Lars Bonnevie

Lars Bonnevie havde et noget uegalt forfatterskab bag sig, da han i 1986 fandt sit stof og sin stemme med den store Afrika-roman En grav i vinden.
   Her blev den politiske interesse i den tredje verden forenet med en tæt sanset beskrivelse af et overvældende kontinent og en række meget forskellige, men alle levende og overbevisende personer, sorte og hvide, repræsenterende de mange mulige, men mere eller mindre håbløse positioner i et borgerkrigshærget kaotisk land. Handlingen foregår i Zimbabwe kort efter selvstændighedens opnåelse i 1980, hvor de nye magthavere allerede har sat sig så fast, at den mere "bløde" og idealistiske del af den gamle modstands-bevægelse er ved at forsvinde i fængsler og desillusion, og hvor de sidste hvide desperadoer selvdestruktivt går deres undergang i møde.
   I Botswana Blues fra 1990 serverer Bonnevie sine egne erfaringer som u-landshjælper i en dagbogsagtig form, der dog kaldes roman, hvad der lader læseren formode at der er arbejdet frit med handlingsforløb og lokale personer. Læst med de politiske briller er det imidlertid atter en desillusioneret beskrivelse af de fattiges kamp mod et brutalt bureaukratisk magtapparat og de velmenende hvide hjælperes manglende evner og muligheder for at præge tingene på det grundlæggende menneskelige niveau, hvor Bonnevie konsekvent placerer sig.
   Den krasse sado-masochistiske myte Vera K.´s hemmelighed fra 1993, der inspireret af franskmændene de Sade og Battaille skildrer friheden i underkastelsen og de seksuelle orgier som vejen til en slags religiøs forløsning, virker, hvor flot den end er skrevet, som et fald tilbage til den tidlige del af forfatterskabet.
   Men så vender Afrika for fuld kraft tilbage i 1998 i romanen Dommeren.
   Baggrunden er borgerkrigen og folkemordet i Rwanda i 1994. To år efter de frygtelige begivenheder rejser den danske dommer Albert Berg til landet som repræsentant for den internationale krigsforbryderdomstol. Hans kamp med sine personlige spøgelser, først og fremmest medskyld i en søns selvmord, kommer til at udspille sig på baggrund af det store nationale traume i Rwanda, hvor det efterhånden går op for Berg - og læseren - hvor næsten umuligt det er at tale om retfærdighed, skyld og straf i et land, hvor alle i en eller anden grad har blod på hænderne, er i chok og kun ønsker at glemme.
   Endnu en gang har Lars Bonnevie skabt et emmende, stinkende, stærkt sanset og moralsk dybt kompliceret billede af et kontinent, han har tabt sit hjerte til - uden at pantsætte sin kunstneriske integritet.
(1999)