Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links
Portræt af en forfatter

Inger Christensen

Af Christian Egesholm

Foto: © Marianne Fleitmann

Inger Christensen blev på et tidspunkt bedt om at kommentere de lange pauser mellem hendes bøger: "... jeg er almindeligt dødelig, laver mad og gør ved, og det sker kun en sjælden gang, at jeg mister orienteringen. At jeg glemmer, hvad jeg vidste, og derfor må have det formuleret igen." Hendes svar fortæller noget om de kunstneriske ambitioner, som præger hendes digtning samt om det refleksionsniveau, der afspejles heri.

Inger Christensen debuterer i 1962 med digtsamlingen Lys, og året efter følger samlingen Græs. I de tidlige digte dyrker hun den korte form og søger at indfange sprogets egen musik. I forlængelse heraf har hun ved flere lejligheder gjort sig bemærket ved at synge sine digte; en sang der opstår i mødet mellem ordenes lyd, rytme og tonefald.

Den sproglige eksperimenteren fortsættes i de to romaner Evighedsmaskinen, der er en moderne frelserlegende digtet ind i et fiktivt industrisamfund, og Azorno, som fortæller en kompleks og gådefuld kærlighedshistorie. Romanerne problematiserer forholdet mellem sproget og den skrivende, således at man hele tiden må spørge sig selv, om det er den skrivende, der skriver historien eller omvendt; eller er det sproget, der skriver sig selv?

Azorno er opbygget efter et kinesisk æskesystem, og systematikken træder endnu tydeligere frem i Inger Christensens næste udspil, digtcyklusen det fra 1969. Selv fortæller hun, at hun netop var færdig med romanen, og tænkte derfor ved sig selv: "Det. Det var det.", og således opstod åbningslinien. det er en milepæl i dansk digtning. Den er et favntag med selve eksistensen og er selv en stor tilblivelse. det er et lysende eksempel på, at Inger Christensens brug af systemer ikke hæmmer den poetiske udfoldelse. Tværtimod virker det som om poesien bliver til i kraft af systemerne; som om den opstår i samspillet og modspillet med en tilfældig, men fastlagt orden. Noget lignende gør sig gældende i digtsamlingen alfabet. Her har Inger Christensen skabt et system ved at kombinere alfabetet og Fibonaccis talrække, hvor hvert ciffer er lig med summen af to foregående:1, 2, 3, 5, 8, 13 etc. alfabet handler om forholdet mellem menneske og natur og er som det selv en form for skabelse. Med ordet "findes" som omdrejningspunkt bevæger digtet sig - fra den første undrende konstatering "abrikostræerne findes" - videre ud i verden til livet og døden, kloden og katastrofen.

I 1991 kommer så Sommerfugledalen - et requiem. Denne gang er de matematiske systemer afløst af den klassiske sonet, eller rettere; sonet-kransen. Sommerfuglene er med deres smukke navne sonetternes dominerende billede. Men billedet er tvetydigt, idet sommerfuglene på den side er karakteriseret ved deres farvepragt og svævende lethed og på den anden ved deres åbenlyse skrøbelighed og forgængelighed. I sommerfuglenes flaksen løftes sløret for tidlige erindringer, skiftevis de mørke og de lyse sider, som vingens over- og underside.

(1998)

Fotografiet er gengivet med tilladelse fra fotografen. Fotografiet stilles alene til rådighed for visning. Det er ikke tilladt at tage kopier hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Yderligere rettigheder til fotografiet kan aftales ved henvendelse til Marianne Fleitmann +49 (030) 3 24 57 06

 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00