Blicher-præsentationen inklusive materiale er udarbejdet af Blicher-Selskabet
Digteren Steen Steensen Blicher opnåede i sin egen levetid stor anerkendelse for sine fremragende noveller, der ofte skildrede hans fødeegn Midtjylland med dens beboere, heder og moser.
Det var Skotlands berømte helt Ossian, der gav den unge Blicher den første berømmelse i København. Han oversatte og udgav i 1807 og i 1809 Ossians Digte . Begejstringen for den skotske, engelske og europæiske litteratur bevarede Blicher livet ud, og han hentede inspirationen hos fortidens, men også hos samtidens store digtere som Scott og Goethe for at nævne de største.
Blichers noveller overlevede århundredet og begejstrer i dag stadig nutidens danske læsere ved deres fascinerende, ofte enkle fortællemåde og stil. Samtidig var de inspirationskilde for utallige danske forfattere som Henrik Pontoppidan, I.P.Jacobsen, Herman Bang, Johs. V. Jensen og Karen Blixen (Isak Dinesen), og de øver stadig indflydelse på en række betydelige forfattere fra de sidste decennier.
Blicher var ikke blot præst. Han arbejdede som praktisk landmand, som humanist og samfundsborger. At være præst var hans arbejde, og at være aktiv samfundsborger og humanist var en naturlig følge af den kærlighed han følte til sine medmennesker og til sit fædreland, og først og fremmest resultatet af den opdragelse, han fik i det forrige århundrede.
Hans virkelige kald var at være digter. Den tid der blev tilovers fra præstegerningen anvendtes på forfatterskabet og på de daglige jagt- og spadseretureture i det åbne jyske landskab.
Af forfatterskabet bruger vi i dag nogle få digte, mest dem der er sat i musik, og en snes mesternoveller, der kan rummes i et par bind. Sangene synges af alle danskere og novellerne læses og genlæses og er os ligeså uundværlige som H. C. Andersens eventyr er det.
Vi skal møde den trofaste Morten Vinge i En Landsbydegns Dagbog,
- degnesønnen, der gennemgår så meget ondt med en eneste kærlighedsoplevelse i sindet og beskriver det hele i sin dagbog. Fra Røverstuen
er der et uddrag af Blichers berømte indledning, en beskrivelse af det jyske landskab som det dukker op, når man bevæger sig fra øst mod vest. I kommentarerne kan De læse om novellen Jøderne på Hald, også en dagbogsnovelle. Novellen Sildig Opvågnen
fanger læseren med sin moderne psykologiske skildring af en kvinde i en jysk købstad. Hun bedrager sin mand med hans nærmeste ven gennem 25 år. Historien vakte utrolig afsky i samtidens københavnske borgermiljø, men siden vandt novellen fuld anerkendelse. I sin stil er den 20-40 år forud for sin tid. I Ak! hvor forandret! vil De møde Blichers alter ego, Per Spillemand, en Dickensfigur, ja en Mister Pickwick før Dickens. Han fortæller om en ungdomsoplevelse, en udflugt til Cimbriens (Jyllands) fjerneste region. I Hosekræmmeren spinder Blicher en stilfærdig, men blodig historie over den skæbne, der bliver den unge skønne Cecil og hendes elskede Esben til del i hosekræmmerhuset på den jyske hede. I 1600-tallets jyske præstehistorier fandt Blicher historien om en kollega Søren Quist og hans ulykkelige skæbne. Det blev til krimien Præsten Vejlby.
Men for den mordsigtede præst er det ikke skæbnen, der gør, at han må lade livet på skafottet, nej, for ham er det Guds vilje, der sker. Novellens handling blev forøvrigt senere brugt af Mark Twain i Tom Sawyer i 1874. Visse partier er direkte skrevet af efter Blicher. I Kjeltringliv skildrer Blicher positivt nogle af hedens upopulære beboere, kæltringerne eller natmandsfolket. Gamle latinskoleminder fra Randers dukker op i ferienovellen Juleferierne. De kan læse om Skytten på Aunsbjerg i novellen af samme navn. Han er en fransk statsborger, der gemmer sig i Danmark. Historien gengives, som den lille Steen (Blicher) har oplevet den, da han som 6-8 årig i perioder opdroges hos sin familie på Aunsbjerg. I De tre Helligaftener,
møder de samfundsborgeren og politikeren Blichers opgør med den danske enevælde. Det er ikke længere kongens vilje, der råder. Den enkelte tager selv ansvaret, her i skikkelse af bonden Stærke Sejer, der overvinder røverne alene ved sin egen frie vilje og styrke. En vilje og en styrke som den danske bonde havde opnået igennem bondefrigørelsen i 1788.
Denne udvikling havde Blicher fulgt på allernærmeste hold. Bondereformen fulgtes op af Skolereformen af 1814, der sendte alle børn, drenge og piger igennem et skoleforløb på 7 år. Siden fulgte oprettelsen af Stænderforsamlingerne i 1834. Frihedstankerne her som andre steder i Europa voksede og gav efter Kong Frederik VI´s død i 1839 danskerne en fri forfatning: Grundloven af 1849. Medvirkende hertil var de frihedsfester som Blicher i 5 år foranstaltede på Jylland højeste bjerg (det troede man det var) Himmelbjerget i årene 1839-44.
Blicher døde næsten glemt midt i krigslarmen fra de slesviske krige i 1848, men hans noveller har siden gået deres stilfærdige sejrsgang og har også vundet almindelig udbredelse i bl.a. Tyskland.
(1998)
