Ib Michael

Ib Michael (f. 1945) har igennem en længere årrække været en af Danmarks mest læste forfattere og har modtaget et mindre hav af priser, blandt andet Boghandlernes gyldne laurbær (1990), Kritikerprisen (1991) og Det Danske Akademis store pris (1995). Han fik sit folkelige gennembrud i 1989 med Kilroy Kilroy og den efterfølgende halv-biografiske trilogi Vanillepigen (1991), Den tolvte rytter (1993) og Brev til månen (1995). Trilogien er også et godt sted at starte en kort gennemgang af forfatterskabet, for den markerer på flere måder et vendepunkt. Kilroy Kilroy handler om en amerikansk soldat, der mister sin hukommelse og identitet i et flystyrt, mens trilogien handler om en mand, der vender hjem for at genfinde sin identitet. Fortælleren er i vid udstrækning synonym med forfatteren, der efter Kilroy Kilroy vendte hjem til Danmark efter et halvt liv som skrivende kosmopolit. I trilogien bringer han eventyret tilbage til udgangspunktet og beskriver sin barndom og ungdom i Roskilde og København i fiktionaliseret form. Ærindet er tydeligvis ikke en selvbiografi i gængs forstand, men bøgerne skaber en verden som kunne være. Det er Ib Michaels udtalte projekt at udvide grænserne for det sandsynlige. Dermed er han inspireret af den sydamerikanske magiske realisme, og hans forfatterskab er da også fuldt af fantastiske figurer og sammentræf, samtidig med at de er forankret i en genkendelig virkelighed – og i høj grad trækker på forfatterens egne erfaringer.

Ib Michael tog bifagseksamen i mellemamerikanske sprog og kulturer fra Københavns Universitet i 1972, men debuterede et par år før som forfatter med En hidtil uset drøm om skibe (1970). Både den og den efterfølgende, Den flyvende kalkundræber (1971), er hallucinatoriske science fiction-fantasier med politiske undertoner. Først med den lille historiske roman Hjortefod (1974), om den østrigske ærkehertug Maximilians indsættelse som kejser af Mexico i 1864, nærmer Ib Michael sig den mere klassiske roman. Forud for den var gået en ekspedition til Mellemamerika, som sætter sig spor op igennem hele forfatterskabet. Dagbogen fra turen, Det lukkede øje, udkom i 1994, og her kan man følge den vågnende forfatters stigende fascination af det fremmede kontinent. Det, som i udgangspunktet skulle være en klassisk ekspedition, blev i stedet afsættet til en lang karriere som digter, og de følgende bøger bliver afskeden med den akademiske verden. Mayalandet (1973) er en blanding af rejseskildring og etnografi, fiktion og dokumentarisme, og Popol Vuh (1975) er en gendigtning af mayaernes folkebog.

Ib Michael blander gerne forskellige stiltræk og genrer i de enkelte bøger. Dele af forfatterskabet er et opgør med den gode smag, og især i de tidlige bøger bliver konventionerne udfordret. Rejsen tilbage (1977) er inspireret af Popol Vuh og af en rejse over Atlanten med sejlskibet Nordkaperen og er på samme tid rejsebog med indlagte breve og en mytisk fortælling. Romanerne spænder vidt i tid og rum: Kejserfortællingen (1981) favner over 2200 år fra den første kejser af Kina til fremtidens New York, Troubadurens lærling (1984) udspiller sig i middelalderens og pestens Europa og skildrer mennesket i en verden i opløsning, mens fortælleren i eventyrromanen Prins (1998) kan overskue et par millioner år.

I de senere år har Ib Michael med korte intervaller udgivet flere store romaner. Den komplekse og labyrintiske Kejserens atlas (2001), hvor et trekantsdrama i nutiden spejler en gammel shogunlegende, trækker indirekte tråde tilbage til Kejserfortællingen. Paven af Indien (2003) fortæller historien om inkaprinsen Don Felipe, der skriver et brev til den spanske konge, som aldrig når frem, men i stedet ad omveje faktisk ender på det kongelige bibliotek i København. I samtids- og spændingsromanen Grill (2005) bliver krigen i Irak taget under behandling, mens vi i den annoncerede trilogi, som er påbegyndt med Blå bror (2006) og Sorte huller (2007), er tilbage i erindringsstoffet. Det er nøgleromaner, men virkeligheden bliver igen behandlet ganske respektløst, og der bliver lukket op for posen med groteske indfald og humoristiske hændelser. Vi følger fortælleren blive student, ramt af kærlighed, men også depressioner, trippe og møde fanatismen i forskellige afskygninger.