Michael Larsen

Med Uden sikker viden og Slangen i Sydney har Michael Larsen skrevet sig ind i den absolutte top af listen over de mest oversatte danske forfattere i dag. De to romaner er moderne, effektive, gedigne, internationale thrillers i både plot, konstruktion, billeder og dialog, og dertil fælles om et uudtømmeligt stort og krævende tema:

Det handler om viden. Viden der besætter, viden der ødelægger, viden der dræber. Men først og fremmest handler det om viden, som er enorm, og måske alligevel ikke slår til, når det moderne menneske af en eller anden grund står ansigt til ansigt med gåderne i sig selv, i sine nærmeste omgivelser, eller i det dybe uudgrundelige univers.
   Med det store internationale gennembrud, thrilleren Uden sikker viden, anslog Michael Larsen første gang temaet, der lagde et træfsikkert psykologisk spor for den nervepirrende historie om en ung journalist på jagt i Danmark og USA efter sandheden om sin elskedes død.
   En historie, hvor hovedperson og læser aldrig får fast grund under fødderne, men derimod kastes længere og længere ud i et spind af uvished. Det sker teknologisk gennem de uhyggelige rids af, hvordan computervidenskaben i dag er i stand til at fortegne og forskrue vores billeder af så fundamentale størrelser som kærligheden og virkeligheden. Det sker psykologisk gennem whiskyrus og pillehallucinationer og gennem de langsomt afdækkede rå, erotiske skyggesider, hvormed Michael Larsen med stor stilsikkerhed "upålideliggør" sin jeg-fortællerstemme.
   Det, der til at begynde med ligner en kynisk, målrettet forfølgelse af den simple sandhed om et mord, udvikler sig til gysende komplekse syner, hvor ingen med sikkerhed ved, hvem der er den jagende og hvem der er den jagede.
   Uden sikker viden er ekstremt sansende og filmisk iscenesat. Det bliver den ikke mindre svimlende af. Tværtimod.

Svimlende er også perspektiverne i den stort anlagte nye roman fra 1997 Slangen i Sydney. Kunstgrebene, der skaber det effektive gys af en filmisk thriller, er igen til overflod tilstede. Researchgrundlaget denne gang det mægtige landkort over naturvidenskaber og erkendelsesteorier, som møjsommeligt er blevet samlet gennem tiden. Og den store bærende fascinationskraft, nærmest i forlængelse af forgængeren, netop et spørgsmål om denne viden.
   Hvor Uden sikker viden imidlertid både i topografi og psykologi bevæger sig i et jordnært og indre rum, spiller så uhåndgribelige, titaniske fænomener som kosmos og parapsykologi med i Slangen i Sydney. Og synsvinklen som konsekvens er blevet mere objektiv og rummelig.
   Den australske læge og slangeekspert, Annika Niebuhr, får en ung pige ind på hospitalet i Sydney. Pigen er bidt, viser det sig af den farligste af alle Australiens krybdyr, taipanen. Det mærkværdige er, at taipanen slet ikke findes i Sydney, men kun i den nordlige del af Australien. Da en af Annikas bedste venner, som er ekspert i elektronisk spionage, kort tid efter findes død, og den opmærksomme Annika aner en forbindelse mellem de to mærkelige hændelser, tager historien for alvor fart. Hun bliver nemlig snart medspiller og nøgleperson i en farlig krig, der kommer til at række uhyggeligt langt ud over al forstand, også - og måske især - for en superintelligent, videbegærlig og nøgtern videnskabskvinde som Annika Niebuhr.
   Slangen i Sydney cementerer Michael Larsens styrke som forfatter af den dobbeltsporede spændingroman, der ikke kun henter sine gys på det elementære action-niveau, men også fra de store gåder, som en fordybelse i videnskab, natur, religion, og det moderne menneskets forhold til disse størrelser, støder på.

Det er endnu et ungt forfatterskab, og derfor selvsagt alt for tidligt at genrebetegne. Med sin debutroman Med livet i hælene (ikke oversat) afprøvede Michael Larsen fx en satirisk stand-up-comedy form, og har selv i et interview nævnt, at den næste bog kunne blive en rendyrket kærlighedsroman. Men med den fascination og vedholdenhed, som Uden sikker viden og Slangen i Sydney afslører, kunne noget tyde på at forfatteren ikke foreløbig slipper sit tag i hverken spændingen eller "uvisheden".