Peer Hultberg (1935) har udgivet i alt 7 romaner. De to første Mytologisk landskab med Daphnes forvandling (1966) og Desmond! (1968) adskiller sig tidsmæssigt og strukturelt fra det øvrige forfatterskab, der for alvor tog form med udgivelsen af Requiem i 1985.
Den første roman Mytologisk landskab med Daphnes forvandling er en flerstemmig labyrintisk roman. Den kortlægger et ægteskabs sammenbrud, som begynder, da manden og kvinden har haft et kærlighedsforhold til den samme person. Romanen former sig som et vivar af stilistiske bevægelser, ind og ud af situationerne og personernes tanker. Alt er hele tiden til stede, og det sagte er kun små tilfældige udsnit af det mylder af tanker, som det indre rummer.
Den næste roman Desmond! skildrer en ung mands liv. Fremstillingen af hans verden sker gennem en blanding af enhver tænkelig genre; prosa, lyrik, drama, noter, julehilsener og regnestykker er skrevet ind i hinanden uden synlig sammenhæng. Gennem denne genremæssige polyfoni sker der en altomfattende dekonstruktion af den logiske og fremadskridende fortælling. Desmond! er et retorisk landskab, hvor der er sprog i alle afkroge af verden.
I Requiem, der er en mastodont på 611 sider og 537 kapitler, er hvert kapitel en lang sætning, et åndedrag, en stemme, en historie uden sammenhæng med de øvrige. Det er 537 stemmer i en dødsmesse for blandet kor, og romanen gennemskriver 537 punktuelle nedslag i den moderne bevidsthed og erfaringsdannelse. Med Requiem fik Peer Hultberg for alvor sit litterære gennembrud både i form af kritikersucces, men også stilistisk og narrativt.
Slagne veje, der udkom to år senere, består af to dele; den første del er 40 koncentrerede portrætter af amerikanere, på overfladen den grå hverdag, men nedenunder et vivar af forkvaklede ambitioner, hemmelige drab og mytologiske mønstre. Den anden del består af seks lange monologfortællinger, der er fortalt indefra. Hvor der i første del herskede stram kølighed er det nu maniernes og paranoiaens, følelsernes heksekedel, der styrer syntaksen.
I romanen Byen og Verden fra 1992 har Peer Hultberg givet sin barndoms by, Viborg, digterisk stemme og lader den fortælle om sine indbyggere. Den sladrer, afslører deres mest intime hemmeligheder, og udpeger de skjulte øjeblikke, hvor en skæbne er blevet lagt og har taget retning. Romanen fortælles med den alvidende fortællers distance og uberørthed, og trods det, at Viborg afgrænser det rum hvori Byen og Verden fortælles, er der ikke tale om en biografisk eller konfessionel tekst. Hultberg fortæller egentlig ikke om en konkret by, men om byen som den tager sig ud i en abstraktion. Herefter udkommer Kronologi fra 1995.
Peer Hultberg har med sine vægtige romaner indskrevet sig i den europæiske modernisme. Han tager tråden op fra Eliot og Joyce og gør det yderst kompetent.
