Ved udgivelsen af Georg Brandes´ Det moderne Gjennembruds Mænd i 1883 kunne en såret Herman Bang konstatere, at han og hans værk slet ikke var nævnt. Dette affødte en skarp polemik om litterære synspunkter de to herrer imellem. Kontroversen var dog snarere af personlig end af litterær karakter. Bang var nemlig kommet Brandes i forkøbet, da han - under Brandes´ ophold i Berlin - havde introduceret den nye franske litteratur og gjort opmærksom på Zola og på naturalismens betydning.
Strømningerne i ny fransk litteratur og kunst kom til at spille en afgørende rolle i Bangs forfatterskab. Han skabte sin journalistik ud fra franske forbilleder og var en flittig læser af parisiske boulevardblade. I sine litteraturteoretiske essays præsenterede han franske forfattere, og hans selviscenesættelse og mondæne levevis var stærkt inspireret af franske romaner. Bang blev også den danske forfatter, der mest gennemført eksperimenterede med en fremstillingsform, som tog navn efter en retning i samtidens franske malerkunst; nemlig impressionismen. Hensigten med den impressionistiske fremstilling var at gengive sansningens subjektivisme. Bangs første impressionistiske roman, der også blev hans første succes, var Ved Vejen. Her forener han et naturalistisk syn med en impressionistisk-objektiv fremstilling af den subjektive sansning. Bangs biografi fortæller, at han blev inspireret til romanen, da han så et kvindeansigt gennem vinduet fra en togkupe. En sådan distanceret iagtagerrolle, hvor virkeligheden passerer som billeder på iagtagerens nethinde, er typisk for den impresionistiske fremstilling. I romanen følger man den umodne og seksuelt hæmmede Katinka Bais ensformige tilværelse i lille dansk stationsby, hvor togdriftens monotoni og den provinsielle konformitet synes at kvæle enhver livsudfoldelse.
Helt anderledes er romanen Stuk, der er et moderne storbypanorama. Her perfektionerer Bang den impressionistiske fremstilling, der oprindelig var tæt knyttet til bylivets oplevelsesformer. Bang skildrer livet i København via et gigantisk persongalleri og gennem deres kollektive bevidsthed og levemåde. Her er personernes fælles oplevelser og sociale liv i centrum på bekostning af deres indre liv. Ligeså vigtige som personerne er det moderne samfunds bærende institutioner; bank, stormagasin, teater, restaurant og dagblad. Drift og skyld står som centrale begreber, hvor driften både dækker den seksuelle og den økonomiske, og skylden de forbudte lyster samt gæld og fallit. Romanen fremstiller et København i rivende udvikling, men plaget af voldsomme konjunktursvingninger. Titlen Stuk refererer til de forgyldte paladser, der opførtes af spekulanter og mere bredt; til hulheden og overfladiskheden som sådan.
Af andre store Bang-romaner kan nævnes Tine og Ludvigsbakke. Og set i bakspejlet kan der næppe tvivl om, at Herman Bang figurerer blandt det moderne gennembruds forfattere.
(1998)
