Gerd Rindel er født i 1941. Som uddannet reklametegner har
hun lagt vægt på selv at illustrere mange af sine bøger, ligesom hun har tegnet
covers til dem alle. Hun har studeret litteraturvidenskab og arbejdet på
bogforlag.
Hendes indgang til at skrive for børn og unge var nogle radioudsendelser,
som hun fik til opgave at lave i begyndelsen af 1980erne. De blev til de fire
bøger Øretævens vej (1981), Slagsmål og silkebånd (1982), Brændevin
og vokseværk (1984) og Midnatsrosen (1985) om et søskendepar, som
vokser op i 1870ernes København i en fattig arbejderfamilie. De er bygget på
omhyggelig reserach og kom til at fremstå som en fornyelse af den politiske,
socialrealistiske børneroman i Danmark: ”Der er alt for mange, der slynger om sig med fine politisk
ladede ord som kapitalisme, profit og den slags, det vil jeg ikke. Jeg vil forklare, hvad jeg mener”.
Til de samhørende romaner Vinrankernes hus (1988) og Ulvetænder
(1989) er der især to inspirationskilder: et billede af en jødisk familie
ophængt på Statens Museum for Kunskt malet af den berømte danske maler Wilhelm
Eckersberg og tydeligvis tidens fremmedhad. Handlingen er henlagt til
henholdsvis 1790erne og 1820erne og skildrer et jødisk miljø i København.
Mens researchen er grundig i de første historiske værker
bygger Tusmørkebørn (1985) og Hvor roser står i flor (1986), der
begge foregår i det sidste krigsår 1944-45 og det følgende år, på det
personligt sansede. Stemninger, lugte, lys og lyde. Krigen set gennem to små
pigers øjne samt et smukt faderportræt af en verdensfjern opfindertype.
Et spor i Rusland (1991) er blevet til under
inspiration fra en rejse, som forfatteren foretog med den Transsibiriske
Jernbane i 1990. En 14-årig pige, der som tredje generation af en russisk
adelsfamilie lever med sine bedsteforældre i en gammelrussisk slotsenklave i
Danmark, bryder ud for at finde sine rødder. Ikke mindst moderen, som stak af
da pigen var nyfødt. Det bliver en eventyrlig og drømmeagtig færd gennem et
Rusland i opløsning. En historie om at søge og finde sin identitet og blive
voksen i en barsk verden.
Med Himmelhesten (1995) fortsætter Gerd Rindel den
mere magiske del af sit forfatterskab. I den nærmest drømmeagtige fortælling er
tid og sted underordnede faktorer. Den virkelige udvikling sker i personernes
indre og i mødet mellem to vidt forskellige verdener. Bogen berører et
tilbagevendende motiv i forfatterskabet: undertrykkelsen af børn. Med en
vemodig sprogtone afvekslende med mundrette dialoger skildres modsætningen
mellem pligten og magien. Forfatteren insisterer på, at kunsten og livet er to
sider af samme sag.
Hvor forfatterskabet lagde ud med den strengt researchede
historiske roman har det bevæget sig over i det poetiske og drømmeagtigt
fabulerende, hvor alt er set gennem barnets ofte troskyldige øjne. Identitet og
moral bliver vigtige emner. Sproget er intenst og stemningsskabende.
Menneskeskikkelser står stærkt og nuancerede, skabt af en forfatter med stor
psykologisk indsigt og fornemmelse. Foruden bøger for børn og unge fra fem år omfatter
forfatterskabet et par bøger for voksne.
(2001)
