Halfdan Rasmussen

Det er svært at forestille sig danske børn, der ikke på et tidligt tidspunkt i deres liv møder tekster af Halfdan Rasmussen (1915-2002). Bøger som Halfdans ABC (1967)og antologier som Halfdan Rasmussens Børnerim (1964) samt Den lille frække Frederik og andre børnerim (1967), alle med illustrationer af Ib Spang Olsen, er en fundamental del af den børnelitterære kanon. De bliver stadig genudgivet – og ikke mindst læst. Møder børn ikke hans værker i bogform, kan de næsten ikke undgå at høre dem som sangtekster, eftersom en stor del af versene er sat i musik. Også gennem cd-udgivelser bliver Halfdan Rasmussens tekster en levende del af moderne børns sproglige liv ved årtusindskiftet.

Dertil kommer et omfangsrigt forfaterskab for voksne, der bl.a. omfatter rejsebeskrivelser, erindringer på vers og digtsamlinger. Her skal der dog fokuseres på de værker, der primært er rettet mod børn.

Hvad skal man kalde Halfdan Rasmussens tekster for børn? Nogle kalder dem nonsensvers og sammenligner ham med klassiske nonsensforfattere, såsom englænderen Edward Lear. Det er da også et faktum, at en stor del af digtene foregår i fantasifulde universer, hvor aparte figurer, dyr og mennesker kommer ud for mærkelige ting. Uden Halfdan Rasmussen havde væsner som Tyggegummikongen Bobbel, Kanonkongen Knold og Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn ikke fået liv, ligesom man ikke havde kendt til den tragiske kærlighedshistorie mellem Snemand Frost og Frøken Tø, eller vidst hvordan Kong Knold fra Holmenkollen kom af dage. Sansen for det groteske, det skæve og humoristiske er et grundliggende element i en række af Halfdan Rasmussens tekster.

I nogle af bøgernes titler kaldes teksterne børnerim. Rimet er da også karakteristisk for alle Halfdan Rasmussens tekster for børn. I Halfdans ABC kombineres mængder af bogstavrim med enderim, så versene effektivt og skønt lagrer sig i hukommelsen. Bogstaver bliver ikke kun streger på papiret, men frem for alt klang og lyd. Dertil kommer at Halfdan Rasmussens vers altid er stringente i deres rytme, så teksterne alt i alt fremstår som et grundlæggende musikalsk udtryk. Midt i al denne let- og munterhed undlader Halfdan Rasmussen dog ikke at gøre opmærksom på sprogets særheder. I et rim om en mus, der går i hundene, en kat, der er helt til rotterne, og en hund, der går i fisk, spilles der fx på det bogstavelige indhold i faste vendinger. Andre rim er metatekster, der kan handle om at digte og rime, som man finder det i rimet om Rime-Rikke, der sidder i rimfrosten og rimer: ”Vand på spand og is på gris./And på mand og ris på fnis./Og katteskind på nattevind/og dimser på gesimser”.

En del af Halfdan Rasmussens vers for børn er dog hverken ren nonsens eller primært leg og arbejde med sproget og dets lyde, klang, rytme og betydning. I de fleste af samlingerne ses også en eller flere tekster af en mere traditionel lyrisk-poetisk karakter. Man ser det fx i form af overvejelser over tilværelsens og naturens undere, ofte sanset med barnets øjne: ”Sneen daler tyst og tæt/overalt derude,/pusler sommerfuglelet/bag den mørke rude.//Hvid er somrens grønne eng./Alle buske sover. /Dukken ligger i sin seng/med en dyne over.//Stille hjærte. Stille nat./Stille alt som blunder./Ene går den sorte kat/i det hvide under.” Til disse mere alvorlige digte hører også de mange tekster, der kan læses og synges som godnatsange.

Endelig kan man også blandt Halfdan Rasmussens tekster finde eksempler på, at forfatteren giver udtryk for en holdning. Selv om digtene på ingen måde er moralske, kan en del af dem læses som udtryk for et grundlæggende humanistisk livssyn og en antimilitaristisk holdning – træk, som man også finder i hans værker for voksne. Det hedder fx: ”De vrede soldater/som skyder og slås/bør lære at være/så flinke som os./Vi slås kun for sjov/og når fjenden blir vred/så kilder vi ham til han trygler om fred.” Restriktive, totalitære og autoritære figurer bliver i Halfdan Rasmussens univers selv ofre; om det er Fanden, der bliver flækket som en kokosnød, jægeren, der bliver mast til hokus-pokus-kokusmel, eller Bombemarie, Granatsofie, Raketkristoffer og Knaldekaj, der bliver sprængt i luften.

Over for sådanne aggressive væsner står det frie, legende, fantasifulde og undrende barn, som Halfdan Rasmussen beskriver og henvender sig til. Det sker med stor respekt for barnet som modtager – henvendelsen foregår ikke skråt nedad, men i øjenhøjde med barnet og tilsyneladende med det udgangspunkt, at også barnet er interesseret i sprog, munter leg og overvejelser over tilværelsens mysterier.

Mange yngre forfattere af dansk børnelitteratur giver udtryk for at have Halfdan Rasmussen som inspirator og forbillede. Alle forfattere af børnerim kan forvente at blive målt med den målestok, som Halfdan Rasmussens værk repræsenterer. Ikke alene er Halfdan Rasmussens tekster derfor i sig selv en kilde af sproglig rigdom – de er også i høj grad med til at sætte en standard inden for nutidens produktion af fortællinger på vers for børn.

(2001)