Flemming Quist Møller

I 1967 cyklede en sær lille figur ind i de danske børneværelser: Cykelmyggen Egon var blevet født! Og børnene har siden elsket ham – og alle de andre sære dyrearter, han har fået følgeskab af. Flemming Quist Møller har en særlig evne til at fortælle og tegne eventyrlige historier, så de bliver troværdige. De dyrefigurer, han skaber, har alle en barnlig synsvinkel: de er nysgerrige og kreativt tænkende – og de drager med Flemming Quist Møller ved pennen på fantastiske eventyr. Han skriver tæt op ad den mundtlige fortælleform, handlingsorienteret og med underfundig humor. Begge dele støttes og udvides i de billedbøger, som han selv har illustreret. Flemming Quist Møllers billedunivers er på en gang naturtro og fabulerende.

Cykelmyggen Egon (1967) er ikke som alle andre myg – han kommer op af vandet på en flot racercykel. Egon holder som alle Flemming Quist Møllers andre væsener fast i at være sig selv, også selv om alle traditioner brydes. Billedsiden er detaljerig og fuld af bevægelse, en forløber til den filmiske fortælling, som Flemmings Quist Møller senere kommer til at udtrykke sig i.

Cykelmyggen Egon, Snuden og Jungledyret Hugo har alle det fællestræk, at de er nysgerrige væsener – og de har ikke lyst til at være som alle andre. De drives i stedet af en lyst til eventyr, som sætter uventede handlinger i gang.

Hvor Cykelmyggen Egon er beskrevet i en billedbog, møder vi Snuden (1980) og Jungledyret Hugo (1988) i højtlæsningsbøger med enkelte illustrationer.

”Snuden er verdens mest fredelige og hemmelige dyr. Det er derfor man aldrig hører om dem i skolen. Der findes heller ikke nogen udstoppede snuder på museerne, og i de zoologiske haver ser man den aldrig.” (s. 5)

”Hugo boede dybt inde i den saftige grønne jungle. Hugo var nemlig et jungledyr. Oven i købet et supersjældent jungledyr, der aldrig var blevet opdaget af noget menneske. Hugo havde heller aldrig selv set et menneske.” (s.6)

De er altså begge så sjældne, at vi mennesker ikke har set dem – før Flemming Quist Møller lader dem drage væk fra deres vante omgivelser, drevet af eventyrlyst, som deres venner har svært ved at forstå. De bryder begge op fra deres trygge univers og tager på opdagelsesrejse ud i en verden, der er fyldt af spændende oplevelser og farlige mennesker.

Alle Snudens og Hugos oplevelser foregår i børnehøjde, og den uskyldighed, hvormed de oplever alting, er med til at lægge en forsonende afstand til den menneskeskabte storbyverden. Som i alle eventyr er moralen klar: skøn på dine ægte venner og pas godt på naturen!

I Syv ægte æventyr (1999) leger Flemming Quist Møller med ordene og selve eventyrets form. Eventyrene er fortalt med det kendte persongalleri, men der er vendt op og ned på, hvad en lykkelig slutning er. Eventyrene er fortalt i et moderne sprog og er fulde af grotesk humor.

En del af Flemming Quist Møllers fortællinger er med stor succes blevet til tegnefilm, de er fulde af godt visuelt fortællestof. Flemming Quist Møller en nutidig eventyr- og fabelfortæller, og alle hans historier ligger i forlængelse af den mundtlige fortælletradition. Mon ikke det er grunden til, at adskillige generationer af børn opfatter ham som deres egen forfatter?

(2001)