Steen Langstrup

”Danmarks største gyser-talent i nyere tid”, skrev en begejstret anmelder. Steen Langstrup debuterede i 1995, 27 år gammel, med romanen Kat. Ondskaben lurer i regnen. Senere samme år fulgte Blodets nætter og året efter, 1996, Pyromania. Med disse tre romaner har Steen Langstrup markeret sig som en ny forfatter inden for gyser- og horrorgenren, en dansk Stephen King eller Dean Koontz.

Universet i Steen Langstrups forfatterskab er en helt almindelig dansk hverdag enten i København eller i Nordsjælland, og som læser er man ikke et sekund i tvivl om, at det kunne være virkelighed, men intet er som det ser ud... Som den plottets mester Steen Langstrup er, overrasker han gang på gang læseren. Romanernes slutninger er ganske uforudsigelige og aldrig med happy ending. Tværtimod lurer dæmonerne stadigvæk lige under overfladen og kan når som helst slå til igen. Forfatterskabets røde tråd er frygt og begær, som drivkræfter for al menneskelig ondskab.

Debutromanen Kathandler om netop ondskabens væsen. Undertitlen Ondskaben lurer i regnen anslår den gennemgående atmosfære i romanen: København hærges af en lang række bestialske mord, mens regnen uafladeligt siler ned. En huskat bliver ved med at dukke op, selv om den egentlig burde være død, og for hovedpersonen Maria og hendes veninde Isabella bliver mødet med katten yderst farligt. Romanen er første del af en trilogi om besættelse og ondskab, der får sin selvstændige fortsættelse i Pyromania fra 1996. Her bevæger Steen Langstrup sig hen imod den psykologiske thriller. Romanen har to synsvinkler – en traditionel fortæller, som skildrer, hvordan syv unges venskab sættes på en hård prøve, da de får mistanke om, at en af dem er pyroman – og pyromanens egen skildring af sin sygelige besættelse af ild. I 1999 udkommer den tredje roman i trilogien Fluernes Hvisken. To politifolk jager en seriemorder, samtidig med at København hærges af hedebølge og flueplage i usædvanligt omfang. En gyser med okkulte undertoner og tråde til både William Goldings Fluernes Herre, Nostradamus og Ira Levins Rosemarys Baby.

I romanen Blodets nætter lader Steen Langstrup sig inspirere af vampyrgenrens klassikere. En tegner har søgt arbejdsro i provinsen, men møder den grønøjnede Cecilie med de kolde hænder og hvide tænder. Cecilie går i bogstaveligste forstand i blodet på tegneren, hun er nemlig en ægte vampyr. Også i Forvandling, der udkommer i 1996, afprøver Steen Langstrup en af gysergenrens gamle klassikere, denne gang varulvemyten. Kasper og Mia tager til Rumænien for at redde deres skrantende parforhold. I Rumænien forvandles Kasper til en menneskeulv. Tilbage i København møder Kasper den hvide hunulv og får fred i sin krop.

Med romanen Dope fra 1998 forlader Steen Langstrup midlertidigt gysergenren og bevæger sig over i den skæve halvt humoristiske og halvt realistiske gangsterroman. Junkien Phillip og hans handlekraftige kæreste Laila skal opbevare to kilo heroin for den russiske mafias repræsentanter i København. Laila får en god ide – tror hun, men det går gruelig galt. En kort krimi om nogle af narko-verdens små fisk, som tror de kan narre de store.

Steen Langstrups romaner fungerer på flere niveauer – både som blodrige skrækhistorier, der rykker ved læserens faste forestillinger – som god gedigen underholdning – og som beretninger om seksualitet og kærlighed. Sproget er direkte og visuelt, nærmest filmisk og med stor appeal til unge og voksne.

(2001)