Dina Gellert er meget
bevidst om sin målgruppe. Hendes mange pege- og småbørnsbøger er præget af en
enestående enkelhed. Med få streger og virkemidler formår hun at formidle
følelser og tanker, så børnene ikke er i tvivl om, hvad der udtrykkes. Hendes
brug af fedtfarver giver en overraskende sarthed og intimitet, og Gellert
ændrer sjældent perspektiveringen i tegningerne, når hun henvender sig til
denne målgruppe. Det giver en rolig, fortløbende fortælling, der giver plads
til børnenes fantasi og til en samtale om selve handlingen.
Enkelheden præger også
teksten på de billedbøger, Dina Gellert har skrevet. Hendes debutbog fra 1994,
Den dag Leopold blev ond, som syv år og 53 bøger senere, efterfulgtes af Den
dag, Leopold blev bange. De giver børnene et godt værktøj til at se
sammenhængen mellem følelser og handlinger, noget, som ikke altid er nemt at
forklare. Trods det pædagogiske sigte er humoren det
mest kendetegnende ved disse og de fleste af hendes andre bøger.
Hendes bøger for større
børn er også værd at lægge mærke til. I bøgerne om Sindbad Søfareren og i Niels Klims Underjordiske Rejse
ser vi en tegner, der kan bruge sine evner til andet end at tale direkte til de
mindste ved brug af streger og fedtfarver. I bøgerne om Sindbad Søfareren, som
Gellert genfortæller fra 1001 nats eventyr, kan hun illustrere en uhyggelig
kæmpe side om side med lettere komiske og groteske mænd, der minder om nogle af
de klassiske karakterer fra avisstribernes barndom. Med tykke, dækkende farver,
hvis bund skifter fra side til side får vi med Sindbad Søfareren og Byen på
søens bund bøger, der næsten virker påtrængende med alle dens farver. Det er
guf for børneøjne. Og netop, som man troede, at man kendte hendes streg, udkom
den uforlignelige historie om Niels Klims Underjordiske Rejse fra 1741.
Holbergs historie, egentlig et svar på pietismen og dets intolerance, handler
om Niels Klim, der fra Bergen falder ned i en skakt til Jordens hule indre,
hvor han finder en række stater, der minder om jordens. Dina Gellerts illustrationer
til teksten strækker sig fra at være voldsomt inspireret af Dali til at
indeholde elementer af tegneserierne, hvor hun kan lege voldsomt med
perspektiverne. I modsætning til hendes andre bøger har hun her sparet på
farveeffekterne og i stedet udnyttet en klar, ren streg, farvelagt med akvarel.
Der er grund til at holde øje med Dina Gellert: Som forfatter kan hun skrive
klare, små historier, og som illustrator er hun en kunstner i kontinuerlig
udvikling og sans for børnenes kærlighed for det på en gang overeksponerede,
intime og farverige.
