Siden sit gennembrud i 1970'erne har Bodil Bredsdorff
(f.1951) stået som det moderne børnelivs skildrer. I hendes forfatterskab er
Danmarks status som landbrugs- og småprovinsbys-land en saga blot. Det er børns byliv - i opbrudte familier, i opbrudte
kønsrollemønstre, i hverdagsvekselgang mellem enlige fædre og enlige mødre - på
godt og på ondt, der står i skildringernes centrum. Altid fanget i et enkelt,
dramatiseret dobbeltgreb, hvor både børn og voksne står som gidsler for moderne
arbejdskrav, ingen af dem umiddeldelbart kan få til at hænge sammen.
Den gensidige kærlighed, de har til hinanden, tørner
bestandig sammen, når trætheden og de ligegyldige uheld tager overhånd. Som i billedbogen Der hvor Linda bor (1975), hvor Linda som den sidste bliver hentet i børnehaven og hvor ulvetimen mellem 17 og 19 går galt, fordi de små grisede detaljer - vandet, der sjasker over ved håndvasken, mælkekruset, der bliver væltet ved et uheld - bliver den dråbe, der får moderens bæger til at flyde over og Lindas tårer og vrede til at strømme.
Der hvor Linda bor og
dens efterfølgere blev et socialrealistisk hovedværk. Et kongenialt teamwork mellem Bodil Bredsdorff og hendes illustrator Lilian Brøgger. Et gedigent
tidsdokument. Værkerne tematiserer modsætningerne, samtidig med at de søger nye synteser: kærlighed, gensidig respekt, ligeværd mellem aldre og køn.
Netop dér, hvor børn og voksne tørner sammen, bliver det de voksne frustrationer og drømme, der bliver form og forklaringsskabende, mens børnenes tårer, vrede, protest fader ud.
Som i Marias mor bor alene (1977), hvor Maria er på
weekend-besøg hos sin mor. Hele historien handler om en mor, der er brudt op fra sit ægteskab for at kunne tage en uddannelse og dermed sikre sig et bedre
liv. Vi er i rødstrømpebevægelsens årti. Kvinder kan - og de kan selv. Billedbogen skildrer enkelt, men stærkt, troen på kvindelig ret. I Vinnies vindueskarm (1975), kompenseres bybarnets mangel på natur- og dyreoplevelser gennem et fantasirigt legelandskab i en vindueskarm. I 1970'ernes børnelitteratur bliver troen på forklaringernes sammenhængsskabende kraft formskabende – også hos Bodil Bredsdorff.
To små bøger står i forfatterskabets sammenhæng som små
forberedelser til det skift, der indtræder i 1990erne. Den ene er højtlæsningsbogen Johanne (1978). Den anden fotobogen Sofies Søstre (1981). I fortællingen om den gamle kvinde Johanne, der nu er på plejehjem, fastholdes
hovedpersonens vinkel og alderdommen bliver et spejl også for moderne barndom.
I Sofies Søstre, hvor tre søstre hver for sig går på farlige gale veje, bliver selve kompositionen friheds- og betydningsskabende. I disse to værker ligger det kunstneriske gennembrud på lur. Den voksne, der bestandig har behov for at forklare sig selv, tier og barnets
egen oplevelsesvinkel tager til.
Med romanserien Børnene i Kragevig (1993-95) vender Bodil Bredsdorffs forfatterskab. Alle det moderne livs modsætninger mellem voksne og børn, mellem livsdrømme og samfundsøkonomi forløses i en suveræn komposition, hvor børn fra brudte livsforhold erobrer både fortællervinkel, følelser og drømme. Bodil Bredsdorffs sprog folder sig
enkelt, sanset og karakterskabende ud.
Børnene i Kragevig er et kunstneriske højdepunkt i Bodil Bredsdorffs forfatterskab. En enkel, men suverænt sanset og komponeret romanserie, der bestandig lader det
voksne og det barnlige spejle sig i hinanden. Set i en forfatterskabssammenhæng samler og forløser den de temaer, der har været forfatterskabets drivkraft siden
1970erne. Der er en stor forfatter på vej!
