Thøger Birkeland debuterede i 1958 med børneromanen Drengene fra Stenborgen. I 1961 udkom hans anden børnebog, Når hanen galer, der oprindeligt blev
indsendt til en forlagskonkurrence, men den vandt ikke. Manuskriptet blev dog alligevel udgivet, og det var en rigtig satsning, for året efter fik Thøger Birkeland
Kulturministeriets Børnebogspris for netop denne bog. Solidaritet med børnene - og især med de svage - er - og har været - Thøger Birkelands fornemste “varemær-ke”, og
det karakteriserer hans bøger!
Inspirationen har han primært hentet fra samværet med børnene i skolen. I Spøgelsesklinten lader han
f.eks. en af personerne, Dennis, stjæle en fuldlæsset ølbil for, at “kammesjukkerne” kan få sig en tår over tørsten. Historien har rod i virkeligheden og er blevet fortalt til ham af en medarbejder på Kofoeds Skole i København. Andy i “Lulli-bøgerne” er et andet eksempel på, hvordan Thøger Birkeland samler brikker sammen til en per-son.
Thøger Birkeland prøver altid at finde en optimistisk slutning på sin bøger. Og-så i de mere alvorlige bøger forsøger han at finde i det mindste et lille håb for sine
personer.
Helt centralt i forfatterskabet står bøgerne om familien Krumborg alias Krum-merne. Den først bog, Krummerne, udkom i 1969, og siden er den ud-kommet i fire udgaver med et samlet oplagstal på omkring 115.000!
“Krummerne” handler om en meget livlig familie, der består af far, mor og tre børn. Far Krumborg er lærer, mor Krumborg er børnehavepædagog, storesøster Stine og Mads,
kaldet Krumme, går i skole, og lillebror “Grunk” - den eneste lyd, han kan sige - hedder faktisk Bertel. Man kan med god ret “mistænke” Thøger Birkeland for at
have hentet megen inspiration i sin egen familie!!
Alle Thøger Birkelands hovedpersoner i romanerne, inklusive Mads Krumborg, er i virkeligheden en slags “antihelte” og slet ikke barske fyre, der går lige durk igennem alting og klarer alt, men de klarer sig alligevel. En anden karakteristisk ting for Thøger Birkeland er humoren, der spiller en central rolle i alle hans bøger, og “Krumme-bøgerne” er fornemme eksempler på den lune og varme, som Thøger Birkeland mestrer som få. Humor er simpelt hen en overlevelsesmulighed, og den gennemsyrer hans forfatterskab på en dejlig måde. I alt er "Krumme-bøgerne" ud-kommet i omkring 250.000 eksemplarer, og der er produceret tre film over bøgerne om familien Krumborg.
Også krimier har Thøger Birkeland skrevet, bl.a. Spøgelsesklinten (1984), hvor teenagerne Rie og Gorm uforvarende kommer i vejen for et gruppe smuglerne, og i V som Viktor (1986), hvor vi igen møder kriminalassistent Steen Bertelsen og hans folk fra Spøgelsesklinten i en sag, der denne
gang ender med kidnapning. Flere andre af Thøger Birkelands bøger tilhører krimi-genren, men især Saftevandsmordet
(1968) er en elegant komponeret historie om tre søskendes leg med tanken om at forgive deres rædselsfulde fætter.
I de seneste år har Thøger Birkeland ikke skrevet større romaner, men det er blevet til en række
korte, letlæselige og spændende historier for de yngste læsere, der er kommet godt i gang med læsningen. Det er
imidlertid karakteristisk for ham, at alle historierne altid handler om væsentlige problematikker i børnehøjde. Der skydes ikke noget under stolen, men historier er også solidariske og positive med et indbygget håb om, at noget må kunne ændre sig til det bedre. Netop dette har igennem alle årene været et specielt kendemærke for Thøger
Birkelands store og fornemme forfatterskab på over 80 titler.
(2002)