Knud Sørensen

Vendelboen Knud Sørensen (f.1928) kom i 1958 som landinspektør til Nykøbing Mors. Dér blev han, og dér blev han digter. Lidt poet havde han allerede været i studietiden i København, men her i det nordvestjyske provinsmiljø fandt han både sit stof og sin form. I løbet af få år blev han kendt som udkanternes digter, det udviklingsramte landbrugs litterære stemme.

Allerede i digtsamlingen Den røde Kaffekande (1965) havde Sørensen været på sporet af det almindelige, men det var mødet med den amerikanske digter og provinslæge William Carlos Williams, der sammen med oplevelsen af en konkret ekspropriationsforretning på Mors blev den jyske lyrikers "mageløse opdagelse". ”Kun i det lokale findes det stof, hvoraf kunst opstår”, havde Williams skrevet; han havde fundet det i sin lægepraksis. Og nu fandt Knud Sørensen det i sin praksis som landmåler. Teksten ”Da Hans Nielsens gård blev gennemskåret af landevejen” står i en lille afdeling med ”Landlige digte” i samlingen Revolutionen i Tøving (1972), men oprindelig var den et personligt notat gjort en aften for at forstå de psykologiske konsekvenser af en ekspropriation bedre. Først på afstand kunne skriveren se det som digt.

I de følgende digtsamlinger Drømmen om græskar (1974), Fodtur til det nordlige Mors (1976), Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen (1980) og Pletter på kortet (1982) – alle udsendt på forlaget Attika, som Sørensen var leder af 1973-79 – indgår der tekster om landbrugets problemer, ”strukturtilpasningen” med sammenlægninger, fallitter og fraflytninger. ”Danske Realkredit / lod en neutronbombe falde her / den 21. maj / 1981 / kl. 14”, hedder det om Matr. nr. 42b Tøving By, Galtrup. Så kan fritidsfolket tage over og – i weekenderne – blive nabo til miljøet, som Knud Sørensen udtrykker det i et digt, der spidder den forlorne landromantik.

Sideløbende med poesien skrev han noveller på de samme erfaringer og med samme umærkelige distance og intuitive fornemmelse for det underspillede. Disse ”rapporter” om en befolkningsgruppe, der med Sørensens egne ord havde været ”mærkeligt overset i den almindelige samfundsdebat”, gjorde digteren til en meget efterspurgt oplæser og foredragsholder. Grundbogen for denne virksomhed blev udvalget Bondeslutspil (1980; udvidet udgave 1985). Af Knud Sørensens novellebøger kan nævnes den meget betydelige Marginaljord (1987), Naboskab (1991) og Rundt omkring (1993), mens han i essaysamlinger som fx Danmark mellem land og by (1988) og Hvor bor kulturen? (1994) belyser de samme forhold direkte.

Sent i forfatterskabet slog Knud Sørensen også igennem i den lange prosaform. Det skete med dobbeltromanen En tid (1997) og En befrielse (1999), der udspiler sig i et vendsysselsk klitsogn under krigen. Det er en incesthistorie om kærligheden mellem søskendeparret Oline og Thomas og om syndens frugt Jakob, der i en årrække er sat i pleje i storbyen Aalborg. Derved udvides romanens tidsbillede; men det er hjemme i klitten, der snakkes – både om krigen og om tys-tys-forholdet imellem de to. Sørensens episke scoop er, at han på en måde får gjort det nyfigne og snagende lokalmiljø til bogens fortæller. Det er et helstøbt romanværk, historisk pålideligt og psykologisk overbevisende; og emnet til trods fornægter forfatterens underfundige humor sig heller ikke i denne smukke historie fra barndommens nordenfjordske hjemmebane.

Sideløbende med sit skønlitterære virke har Knud Sørensen som aktiv både i lokalmiljøet og på landsplan varetaget talrige kunst- og kulturpolitiske tillidshverv – fra byråd til forfatterforening. Sin ”valgstavn” Mors, som han kalder øen i digtsamlingen Dagligdagen (2001) har han som lokalkronikør beskrevet bl.a. Øen bag havet (1994) i samarbejde med fotografen Kirsten Klein, der også har Mors som base.

Som historiker og litterat har Sørensen i biografien St.St.Blicher (1982) afdækket kernepunkterne i sin store jyske forgængers liv og virke. Undertitlen på denne stofmættede og velskrevne bog er digter og samfundsborger; det kunne også være en beskrivelse af Knud Sørensens eget dobeltkald med vekseldrift mellem poesi og praksis.

(2001)